Hårvækst kan være en både attraktiv, feminin og maskulin del af kroppen – hvis det da sidder de rigtige steder. Desværre lider mange danskere under, at de har hårvækst på områder, hvor de ikke ønsker det. Uønsket hårvækst er et problem både for mænd og kvinder og faktisk lider omkring 5-10% af alle kvinder af decideret unormal hårvækst (hirsutisme) (Sachdeva, 2010).
Heldigvis findes der i dag muligheder for at få fjernet den uønskede hårvækst permanent. I denne artikel kan du læse om, hvilke typer behandlinger der findes, hvordan de foregår, og hvor du kan få det lavet. Læs med her og bliv klogere, inden du beslutter dig for, om en af behandlingerne er den rette for dig.
Permanent hårfjerning – virker det?
Hårfjerning af uønsket hårvækst har været en fascination for mennesker siden forhistorisk tid. Ifølge arkæologer begyndte det allerede med hulemændene, og i dag viser undersøgelser at tæt på 99% af alle mennesker udøver en eller anden form for hårfjerning i løbet af deres liv (Fernandez et al., 2013).
De fleste mennesker har dog – både historisk og den dag i dag – primært fokus på midlertidig hårfjerning såsom barbering, voks og plukning. Mange drømmer dog i dag om permanent hårfjerning, og til spørgsmålet om, hvorvidt det virker, så er svaret; ja i overvejende grad – men det er stor forskel på behandlingstyperne.
De forskellige metoder inden for permanent hårfjerning i dag har varierende effekt. Det skyldes både metodernes egen grad af effektivitet, men også at der faktisk er betydelig forskel på behandlingernes effekt fra person til person. Du kan læse mere om de tre mest almindelige former for behandling inden for permanent hårfjerning herunder.
Permanent hårfjerning med creme
Hårfjerning med creme har i flere år været en populær trend, da den i forhold til andre typer af behandlinger er hurtig, bekvem og prisbillig.
Kort sagt fungerer denne type creme – også kaldet en depilator – ved at ødelægge hårets proteinstruktur, så håret faktisk løsriver sig fra huden, når du tørre cremen af (kilde: USA FDA). Det er typisk gennem en kemisk blanding i cremen, at denne effekt kan opnås, og de fleste hårfjerningscremer indeholder alkali (en basisk, ionisk salt fra et metal, som kan opløses i vand).
Der er dog nogle ulemper ved denne behandling, som er værd at overveje. Først og fremmest er behandlingen ikke permanent – hårene vil gro ud igen. Derudover har disse produkter typisk en ganske grim og ubehagelig lugt. Vigtigere endnu kan de forskellige produkter indeholde kemi, som du måske er allergisk overfor, hvorfor det er vigtigt, du altid tester på et lille område af huden, inden du går i gang. De skrappe kemikalier kan nemlig forårsage blærer, sår og udslæt på huden (kilde: USA FDA).
En hårfjerningscreme kan sagtens være den rette løsning for dig, men vælg altid produkter, der er godkendt til brug i Danmark og læs indlægssedlen grundigt, inden du går i gang.
CeriX er et velkendt dansk brand med speciale i kosmetiske behandlinger. Virksomheden har 7 klinikker og er registreret samt godkendt af styrelsen for patientsikkerhed.
Læs om andres oplevelser med CeriX her
Permanent hårfjerning med laser
En anden populær behandlingsmetode mod uønsket hårvækst i dag er laser. Faktisk er laserhårfjerning den mest almindelige form for laserterapi og er den tredje mest udførte kosmetiske behandling i dag; der foregik ikke mindre end en million behandlinger i USA i 2016 (Russe et al., 2020).
Der findes en lang række forskellige typer af laser, som alle kan noget lidt forskelligt og anvender forskellige bølgelængder. Nogle af de mest almindelige former for laser til permanent hårfjerning i dag er Ruby Laser, alexandrite laser og diode laser (kilde: sundhed.dk). Ruby er en lang pulserende laser, som først blev anvendt til dermatologisk brug i 1960’erne, mens alexandrite laseren og diode laseren kom til i senere årtier (Fernandez et al., 2013). Ruby har den korteste bølgelængde af de tre, mens alexandrite-laserens er længere og diodelaseren er den længste af de tre.
De virker dog alle stort set på samme måde; Under laserhårfjerning er den pulserende laserstråle med høj intensitet rettet mod målet (hårsækken). Det udsendte lys absorberes primært af melanin i håret og omdanner lysenergien til en intens varmeenergi, der så og ødelægger hårsækken (Thomas & Houreld, 2019).
Det er dog værd at bemærke, at laser til permanent hårfjerning har ganske varierende effekt på forskellige personer, og at der ofte er behov for adskillige behandlinger for et tilfredsstillende resultat (kilde: NHS). Det er også værd at bemærke, at laserbehandling strengt taget ikke er fjerner hårene permanent, men at det kan reducere hårvæksten betydeligt i flere år – typisk mellem 40% og 80% (kilde: sundhed.dk).
For det bedste resultat skal hårene, der skal fjernes, helst være så mørke som muligt og huden skal helst være så bleg som muligt, og derfor anbefales det, at patienten hverken har fået sol eller fjernet hår med voks, pincet eller hårfjerningscreme i seks uger op til behandlingen (kilde: sundhed.dk). For personer med naturligt mørk hud, kan det som udgangspunkt anbefales at anvende en laser med lang bølgelængde, da studier viser, at denne type er mere effektiv (Fernandez et al., 2013).
Laserbehandling til permanent hårfjerning er som udgangspunkt en sikker metode, men kan give ret almindelige og ufarlige bivirkninger i form af ubehag under indgrebet, samt rødme og irritation på huden efterfølgende (kilde: NHS).
Permanent hårfjerning med IPL
Den sidste – og måske mest populære – behandling til uønsket hårvækst i dag er IPL. IPL står for Intense Pulsed Light, som er en bredspektret lyskilde, der anvender bølgelængder mellem 400nm og 1400 nm (Thomas & Houreld, 2019), og som således tilbyder et spektrum af lysbølger, der er både længere og kortere end dem, der anvendes i laserbehandling. IPL er derfor teknisk set heller ikke en laserbehandling, men er derimod snarere en lyskilde, som kan anvendes til hårfjerning (Fernandez et al., 2013).
IPL blev introduceret for omkring 20 år siden til anvendelse af permanent hårfjerning, og denne type behandling bliver i dag anset som en af de hurtigste og mest effektive måde at fjerne hår på (kilde: netdoktor.dk). IPL har desuden den fordel, at den ofte er en billigere behandlingsform end de traditionelle laserbehandlinger (Ullmann & Ben Naftali, 2020).
Præcis som med laser kan IPL føre til milde bivirkninger såsom en brændende fornemmelse og svie i huden under og efter behandling, men mere alvorlige bivirkninger er meget sjældne (Ullmann & Ben Naftali, 2020).
CeriX er et velkendt dansk brand med speciale i kosmetiske behandlinger. Virksomheden har 7 klinikker og er registreret samt godkendt af styrelsen for patientsikkerhed.
Læs om andres oplevelser med CeriX her
Permanent hårfjerning i ansigtet
Særligt kvinder kan døje med uønsket hårvækst i ansigtet, som de ønsker permanent hårfjerning til, men der findes også mænd som ønsker denne type behandling. De mest almindelige steder i ansigtet, hvor specielt kvinder har uønsket hårvækst er typisk omkring munden. Derfor er permanent hårfjerning på overlæbe og hage ganske almindeligt i dag.
Det er mest oplagt at bruge IPL til hårfjerning i ansigtet, da det er den behandlingsform, som er lettest at indstille efter hudtypen, og som har få og ufarlige bivirkninger (Ullmann & Ben Naftali, 2020).
IPL i på enten hage eller overlæbe koster typisk i omegnen af 500 kr. per behandling.
Permanent hårfjerning på kroppen
Uønsket hårvækst på kroppen kan føre til store gener for både mænd og kvinder, om end der tit er tale om ganske forskellige steder på kroppen.
Mange kvinder ønsker permanent hårfjerning i armhulerne, hvor de fleste i forvejen enten vokser eller barberer sig jævnligt, mens nogle ønsker permanent hårfjerning på ben og bikinilinje, som også er områder, hvor mange oplever gener på grund af uønsket hårvækst.
For mænd vil det derimod ofte være permanent hårfjerning på ryg og baller, som er attraktivt, da det mandlige kropsideal i dag fordrer en glat, blød og smuk hud disse steder (Martins et al., 2008).
De fleste steder på kroppen vil laser eller IPL-behandling være det mest effektive. Et omfattende studie om laserbehandling fra 2020 viser, at omkring halvdelen af laserbehandlede patienter oplever en 75%-100% komplet hårfjerning (patienter der fik laserbehandling i armhule og bikinilinje var de mest tilfredse) (Russe et al., 2020).
Permanent hårfjerning – her kan du få lavet det i Danmark
Der findes i dag relativt mange klinikker rundt omkring i Danmark, som tilbyder permanent hårfjerning med enten laser eller IPL. Ønsker du for eksempel at få foretaget permanent hårfjerning i København eller i hovedstadsregionen, findes der et betragteligt udvalg at vælge mellem.
Bor du i nogle af de lidt mindre storbyer i Danmark, er der stadig gode muligheder, om end der er færre klinikker her end i Københavnsområdet. De er dog stadig mulige at finde, og hvis du for eksempel vil have lavet permanent hårfjerning i Aalborg eller Århus, er der gode chancer for dette. Permanent hårfjerning i Odense eller Roskilde (og andre byer af samme størrelse) er bestemt også være muligt, da der også her findes et udvalg af klinikker, som foretager behandlingerne.
Som en fordel findes nogle af klinikkerne som deciderede kæder i dag, hvilket betyder, at de har etableret flere klinikker under samme navn på tværs af landet. Det betyder, at du med rimelighed kan forvente samme grad af professionalisme og udstyr og at du samtidig kan finde en klinik tættere på dit hjem.
Det kan anbefales at læse godt op på de forskellige klinikker, inden du træffer din beslutning om, hvor du vil behandles. I sidste ende handler alle kosmetiske indgreb om tryghed og fortrolighed. Læs derfor også gerne anmeldelser af klinikkerne, inden du beslutter dig, og se eventuel også på, om den enkelte klinik er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed uden anmærkninger. Det er din sikkerhed for, at der er ført sundhedsfagligt tilsyn med klinikken.
Vi håber, at du med denne artikel er blevet klogere på permanent hårfjerning, hvilke behandlingsmetoder der findes, hvordan de foregår, og hvorvidt det er relevant for dig at overveje at få lavet.
Kilder
For at kunne udarbejde denne artikel med korrekt og opdateret viden inden for hårfjerning og behandlinger, har vi anvendt en række kilder. De primære kilder, som har bidraget med viden og materiale til artiklen, kan du se her.
Hjemmesider:
Sundhed.dk – Sundhed er den danske fælles offentlige sundhedsportal. Sundhed.dk blev etableret i 2003. Deres artikel om hårfjerning med laser er udarbejdet af:
- Tove Agner, overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
- Annika Norsk Jensen, speciallæge i almen medicin, ph.d.,
- Hans Christian Kjeldsen, ph.d., praktiserende læge, Grenå
Netdoktor.dk – Netdoktor blev etableret i 1998 og er en dansk sundhedsside, der søger at formidle lægevidenskab i øjenhøjde med den gennemsnitlige dansker. På den måde forsøger de at nedbryde barrierer mellem lægefagligt personale og helt almindelige mennesker. Indlæg på NetDoktor.dk skrives, redigeres og opdateres af flere end 150 af Danmarks mest fremtrædende læger, speciallæger og andre eksperter. Deres indlæg om hårfjerning med laser og IPL er skrevet af Jørgen Esman, speciallæge i hudsygdomme (dermatologi).
NHS – NHS står for National Health Service og er Det Forenede Kongeriges sundhedsvæsen. NHS støtter desuden en bred vifte af sundhedsmæssig og sundhedsrelateret forskning, og på deres offentligt tilgængelige deres side kan man læse om en lang række forskellige sygdomme, symptomer og behandlinger. Alt klinisk indhold på NHS-webstedet kontrolleres og godkendes af en eller flere relevante, kvalificerede og erfarne sundhedsfagfolk. Alt indhold opdateres jævnligt for at sikre tidssvarende og korrekt information.
USA FDA – The Food & Drug Administration i USA minder lidt om en kombination af den danske Fødevarestyrelse og Sundhedsstyrelse. FDA er ansvarlig for at beskytte folkesundheden ved at sørge for sikkerheden og effektiviteten af humane og veterinære lægemidler, biologiske produkter og medicinsk udstyr.
Videnskabelige artikler:
Fernandez, A. A., França, K., Chacon, A. H., & Nouri, K. (2013). From flint razors to lasers: A timeline of hair removal methods. Journal of Cosmetic Dermatology, 12(2), 153–162. https://doi.org/10.1111/jocd.12021
Martins, Y., Tiggemann, M., & Churchett, L. (2008). Hair today, gone tomorrow: A comparison of body hair removal practices in gay and heterosexual men. Body Image, 5(3), 312–316. https://doi.org/10.1016/j.bodyim.2008.04.001
Russe, E., Purschke, M., Herold, M., Sakamoto, F. H., Wechselberger, G., & Russe‐Wilflingseder, K. (2020). Evaluation of Safety and Efficacy of Laser Hair Removal With the Long‐Pulsed 755 nm Wavelength Laser: A Two‐Center Study With 948 Patients. Lasers in Surgery and Medicine, 52(1), 77–83. https://doi.org/10.1002/lsm.23160
Sachdeva, S. (2010). Hirsutism: Evaluation and treatment. Indian Journal of Dermatology, 55(1), 3. https://doi.org/10.4103/0019-5154.60342
Thomas, M. M., & Houreld, N. N. (2019). The “in’s and outs” of laser hair removal: A mini review. Journal of Cosmetic and Laser Therapy, 21(6), 316–322. https://doi.org/10.1080/14764172.2019.1605449
Ullmann, Y., & Ben Naftali, Y. (2020). IPL for Hair Removal. In L. Fodor & Y. Ullmann (Eds.), Aesthetic Applications of Intense Pulsed Light (pp. 75–92). Springer International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-030-22829-3_9
Se også Alt du skal vide om hårfjerning skrevet af woman.dk.
