Pigmentpletter: Sådan bliver du fri for dem

Har du oplevet, at der pibler små brune pletter frem på huden om sommeren? Mange af os får fregner, når solen står højest på himlen i sommerhalvåret. 

Når vi bliver ældre, får vi også nogle gange den type pigmentpletter, vi kender som leverpletter, der ikke falmer igen om vinteren, men som er permanente.

Langt de fleste mennesker stifter bekendtskab med pigmentpletter i én eller anden form gennem livet. Det er forskelligt fra person til person, hvorvidt du synes om dine pigmentpletter eller ej, men hvis du helst vil være dem foruden, så har vi et par råd til dig. 

Hvad er pigmentpletter og pigmentforandringer?

Du kender dem måske som pigmentforandringer, pigmentfejl eller som pigmentpletter. Det er forskellige navne, men dét du ser på huden, er i bund og grund det samme. 

Hvad end du kalder dem, er det en samling af pigment i huden eller manglen på samme i tilfældet med den autoimmune sygdom Vitiligo. Det er dog langt oftere, at du får de mørke pigmentfejl.

Din krop producerer melanin, hvilket er pigmentstoffet, der farver hud og hår og gør os brune om sommeren. Pigmentproduktionen går i overdrive, når du er ude i solen, da det er hudens forsvar mod de gyldne stråler. 

Hos nogle mennesker kan melaninen begynde at klumpe sammen eller ophobe sig, så bestemte dele af kroppen får mørke pletter. Pletterne er, hvad vi kalder pigmentpletter og du får dem således typisk på de steder, hvor solen rammer mest. 

Den type pigmentpletter, der kommer i sommerhalvåret og falmer om vinteren, kalder vi fregner, mens de permanente pletter kaldes pigmentpletter eller leverpletter. 

Hvorfor får du pigmentpletter?

Når du er meget ude i solen, forsøger huden at forsvare sig mod UV strålerne. Det gør den ved at sætte gang i produktionen af pigment. Det kommer typisk til udtryk ved, at vi bliver brunere over hele kroppen. 

Nogle gange går det galt med produktionen, hvis du får alt for meget sol og ikke er gavmild nok med solcremen. Så kommer melanocytterne, der producerer melaninen, på overarbejde og producerer alt for meget pigment. Når det sker og huden er blevet solskadet, danner den ujævne skjolder af pigment. 

Fregner er pigmentpletter

Mange af os oplever at få små brune pletter på huden om sommeren. 

Det er måske ikke noget, du tænker over, men fregner er bittesmå pigmentpletter. Vi får dem typisk om sommeren og så falmer de igen, når solen er på tilbagegang om vinteren. 

Fregner opstår ligesom andre pigmentpletter, fordi huden har en øget produktion af melanin. Melaninen ophober sig i brune pletter i huden, hvilket giver os fregner. 

Du vil typisk få fregner i ansigtet, men fregner kan komme alle steder på kroppen. De opstår på de steder, der bliver mest udsat for solen, så du vil typisk se dem i ansigtet, på brystet og på armene. 

Typer af fregner

Du kan få to forskellige slags fregner, som begge går under betegnelsen pigmentpletter. 

Den ene er almindelige fregner, der kommer og går. De dukker typisk frem i foråret og er tydeligst om sommeren. Når vinteren indtager landet, blegner de og bliver mindre tydelige. De almindelige fregner er oftest 1-2 cm i diameter og har en brun eller rødlig farve. De er helt ufarlige og er ikke noget, du behøver bekymre dig om. 

Den anden type er dem, vi også kalder leverpletter. De har dog ikke noget at gøre med leveren, men er en ophobning af pigment i huden, som ikke kan slippe væk igen. De er et resultat af en solskade og derfor vil denne type fregner ikke falme eller forsvinde igen. 

Denne type fregner er tit større og mørkere end almindelige fregner, men dukker op de samme steder på kroppen, hvor huden udsættes mest for solen. Disse pigmentpletter er ikke farlige i sig selv, men kan være et udtryk for, at din hud har fået rigtig meget sol gennem livet. Derfor kan du være i højere risiko for mere alvorlige sygdomme som hudkræft. 

Hvem får fregner?

Alle kan få fregner, men den almindelige type ser du oftest hos børn og unge. Du kan få fregner fra du er 2-3 år gammel. 

Alle hudtyper og hudfarver kan få fregner, men da de er brunlige i farven, vil de typisk være tydeligere at se på folk med lys hud. Særligt folk med rødligt hår og blå øjne er udsatte, når det kommer til fregner, da huden er generelt sartere overfor solens stråler.

I takt med du bliver ældre, vil du opleve, at du får færre og færre fregner eller at de forsvinder helt. Når du bliver ældre og har været udsat for solen i mange år, vil du typisk i stedet få den type pigmentpletter, der er permanente.

Mens du oplever hormonelle forandringer i kroppen, kan du være mere disponibel for at få pigmentpletter og pigmentforandringer. Det er for eksempel, mens du er gravid, hvis du er meget stresset, er i puberteten eller er på hormonel prævention. 

Sådan undgår du at få pigmentpletter

Beskyt dig mod solen

Pigmentpletter er som sagt et forsvar mod solens stråler. Derfor kan du give din hud en hjælpende hånd ved at beskytte dig mod solen. 

Solcreme er ikke kun et sommerfænomen. Du skal helst bruge solcreme hele året rundt, men kan bruge en med lidt mindre solfaktor om vinteren. I vinterhalvåret kan du bruge solfaktor 15, mens du om sommeren gerne skal bruge mindst SPF 30. Husk også at bruge en læbepomade med SPF, så du også beskytter læberne mod solen.  

Det er også en god idé at søge skygge i de timer, hvor solen står højest på himlen og UV-indekset er på sit højeste. Det er typisk mellem klokken 12 og 15, at du skal undgå at bage i solen. 

De fleste pigmentpletter kommer ikke fra den ene dag til den anden, men opbygges over mange år. Derfor er det vigtigt at komme tidligt i gang med beskyttelsen, gerne fra du er helt ung.

Sådan kan du behandle pigmentpletter

Hvis du er træt af dine pigmentpletter i ansigtet eller andre steder på kroppen, er der heldigvis råd for det. Der findes en række behandlinger mod de brune pletter, så du kan få fjernet pigmentpletterne. 

I mange tilfælde kan du reducere pigmentpletterne over tid ved at bruge masser af solcreme, så solskaden ikke bliver forværret.

Det vigtigste råd, når det kommer til behandling og fjernelse af pigmentpletter, er at gå forsigtigt til værks. Hvis behandlingen er for aggressiv, kan pletten gå i opløsning eller gå til modangreb og så vil du få endnu flere af dem. 

Alt efter hvor dybt pletten sidder i huden, er behandlingsmetoden forskellig. Dybereliggende pletter skal behandles mere skånsomt og over længere tid, inden du vil se resultater.

Derudover er der forskel på typen af pigmentpletter, som også kan have indflydelse på den korrekte behandlingsmetode. Derfor er det altid en god idé at få lægen til at kigge på pigmentpletten, så du ved, hvilken type det er. På den måde sikrer du også, at det er en pigmentplet, du har med at gøre, og ikke et modermærke. 

Hvis du har fået fjernet eller bleget pigmentpletter, er det ekstra vigtigt at huske masser af solbeskyttelse, da huden vil være ekstra sart i en periode bagefter.

Laserbehandling

En af de mest effektive behandlinger mod pigmentpletter er laserbehandling eller IPL (intensivt pulserende lys). Her sendes lysbølger ind i huden, som varmer melaninen op og nedbryder det. En del af melaninen absorberes i kroppen, mens resten udstødes af huden i løbet af et par uger. 

Du skal typisk have et par behandlinger, før du vil begynde at se resultater. Bagefter vil du få en mere ensartet hudtype. Laserbehandlingen kan for øvrigt også være effektiv mod karsprængninger, hvis du har sådan nogle, du gerne vil have fjernet. 

Blegning

Du kan vælge at blege pigmentpletterne. Det kan du enten gøre derhjemme eller få det gjort hos en skønhedsklinik.

På skønhedsklinikken kan du få påført en pigmentreducerende maske, der skal sidde i 8-12 timer, inden den vaskes af. 

Har du mere lyst til at blege pigmentpletterne derhjemme, så kan du købe forskellige cremer og masker der indeholder blegemiddel. Blegecreme dæmper produktionen af nyt pigment i huden og behandlingen er derfor mest effektiv på leverpletter i overhuden. Du vil opleve, at når cremens virkning aftager, vil pletterne komme til syne igen. 

Når du skal på udkig efter blegecreme, skal du finde én, der er hydrogenol-holdig, hvis den skal være effektiv. Nogle cremer kan du få receptfrit, men med nogle skal du en tur forbi lægen for at få en recept på blegemidler eller anti-østrogen tabletter.

Hvis du bruger blegemiddel, skal du være forsigtig med kun at få det på leverpletterne, da huden omkring også kan blive bleget og det gør den enormt sart over solskoldning.

Syre

Mange skønhedsklinikker tilbyder syrebehandlinger til at reducere dine pigmentpletter. 

Det kan for eksempel være en frugtsyrebehandling, som du får med 3-4 ugers mellemrum. Du vil typisk skulle have 5-8 af denne type behandlinger, før du vil begynde at se resultater. 

En anden type af syrebehandling er salicylsyre-peeling. Hvis dine pigmentpletter skyldes hormonelle forandringer i forbindelse med graviditet, stress eller p-piller, vil det være en god behandling at vælge. Masken påføres på huden og virker antibakteriel og nedsætter pigmentdannelsen. Den stimulerer hudens selvfornyelse og reducerer pigmentskjolder.

Dermaroller

En dermaroller er en lille rulle med bittesmå nåle af kirurgisk stål. Nålene prikker hul, når de rulles hen over huden. Det stimulerer vækst af nye celler og bindevæv. 

Du kan købe dermarollers til hjemmebrug eller få professionel hjælp til behandlingen hos en dermatolog. 

Hjemmebehandling

Du kan finde en række hudplejeprodukter i din lokale skønhedsbutik eller på apoteket, der kan hjælpe med at reducere pigmentpletter.

Du kan med fordel gå efter produkter, der indeholder frugtsyre, som peeler huden og fjerner de pigmentforstyrrede celler. 

Derudover kan det anbefales at bruge produkter, der er rige på A-vitamin, om natten og dem med C-vitamin om dagen. Som en ekstra bonus hjælper C-vitamin også med at accelerere hudens produktion af kollagen, som gør huden spændstig og glat, og giver dig glød. Lakridsekstrakt har ligesom de to vitaminer en lysnende effekt på huden. 

Hvornår skal du være opmærksom på dine pigmentpletter?

De fleste pigmentpletter er ganske harmløse og er på ingen måde sundhedsskadelige. Det er kun rent kosmetisk, at de kan være til gene for dig. 

Du skal dog være opmærksom på pletterne, hvis de er uens i farven, ikke har afgrænsede kanter, har sorte prikker i midten eller begynder at bløde, klø eller hæve. 

Så kan det være, at det ikke er en pigmentplet, men et ondartet modermærke, der i værste fald kan have kræft i sig. 

Hvis du mistænker, at det ikke er en almindelig pigmentplet, er det vigtigt at søge råd hos en læge så hurtigt som muligt, så du kan få det undersøgt. 

I sjældne tilfælde kan du også opleve at få hvide pigmentpletter på huden i stedet for brune pigmentpletter. Hvis det er tilfældet, er der gode chancer for, at du har den autoimmune sygdom vitiligo. 

Denne type pigmentfejl er oftest kun til gene kosmetisk, men kan hænge sammen med andre autoimmune sygdomme som diabetes, vitamin 12-mangel eller lupus. Din læge kan diagnosticere det, hvis det er tilfældet.