fbpx

Med tiden mister huden sin elasticitet og bliver mere slap. Det er en del af menneskets naturlige aldringsproces, og vi kan opleve fine linjer eller dybere fuger i huden i forskelligt omfang.

Rynker kan både være charmerende og være med til at give en person karakter og personlighed. Dog kan fugerne i huden også være til gene for både mænd og kvinder, som oplever, at rynkerne får dem til at se ældre ud. 

Hører du til de mange danskere, som hvert år overvejer at få rynkebehandling, skal du sætte dig ind i de forskellige metoder, der findes til at reducere eller fjerne fine linjer i huden. Cerix og Roskilde Privathospital beskriver, at der kan være visse behandlingsformer, der er mere effektive end andre afhængig af, hvor i ansigtet du generes af fugerne. 

Hvorfor opstår der rynker i panden, under øjnene og omkring munden?

Kollagen er en central byggesten for kroppen, og det udgør 1/3 af protein i kroppen. Det er kollagen, der er kilde til, at huden er stram og elastisk. Med årene mister huden sin elasticitet, da produktionen af kollagen falder naturligt. 

Det er forskelligt, hvordan vi ældes. Ifølge Sundhed.dk har vores livsstil stor indflydelse på, hvor dybe fugerne i huden med tiden bliver. Alkohol, usund mad med mættet fedt og inaktivitet er iblandt de primære faktorer, der har betydning for dannelse af linjer i huden i ansigtet. 

Det er ikke tilfældigt, at det er i ansigtet, at de første tegn på fine linjer viser sig på kroppen. Ansigtet er dét punkt på kroppen, der er mest udsat for sollys. Solens UV-stråler er ødelæggende for huden, og derfor er det afgørende, at du anvender solcreme med høj faktor, når du vil reducere rynker og forsinke aldringsprocessen (kilde: Sundhed.dk).

Hvilke metoder til rynkebehandling findes der?

wrinkle treatmentDer findes både skånsomme og invasive metoder, du kan benytte dig af, når du vil minimere fugerne i huden, og når huden skal strammes op. Hvilken metode du skal benytte dig af, afhænger af, hvor plaget du er af fine linjer, og hvor rynkerne befinder sig i dit ansigt. 

De mest udbredte og populære metoder til at fjerne rynker er: 

  • Behandling med botox eller fillers (injektioner)
  • Ansigtsløft (kirurgisk indgreb)
  • HIFU (ultralydsbehandling)

Du har ikke 100% frit valg i forhold til, om det skal være injektioner med botox, kirurgisk ansigtsløft eller ultralydsbehandling, der skal være din løsning på at få reduceret linjer i huden. Valg af behandling vil altid blive tilrettelagt i tæt samarbejde med den læge eller specialuddannede sygeplejerske, du møder på et privathospital eller speciallægeklinik som Cerix og Roskilde Privathospital.

Du skal være opmærksom på både varighed af effekten af de forskellige behandlingsformer, ligesom du skal forholde dig til både fordele og ulemper i forbindelse med indgrebene, når du sammenligner metoder. 

Botox mod rynkerne

Roskilde Privathospital er et af de førende privathospitaler i Danmark, der udfører rynkebehandlinger på daglig basis. Botox bliver anvendt som et alternativ til et kirurgisk indgreb, hvor det er formålet at reducere rynker under øjnene og i panden.

For mange mennesker kan det virke indgribende at skulle gennemgå en operation, hvor huden trækkes strammere sammen. Vil du have en skånsom og effektiv behandling, hvor du kan komme hjem samme dag, som din behandling er blevet udført, er injektioner med botox et godt valg. Indgrebet varer omkring 30-60 minutter, og effekten kan ses efter 2-5 dage. 

Du skal forvente, at effekten af en botoxbehandling aftager efter 3-6 måneder. Der er tendens til, at effekten forlænges i takt med antal injektioner med botox. 

Injektionerne udføres med en ultratynd nål, der føres ned i det dybe hudlag. Det er naturligt at opleve ømhed og let rødmen efter indgrebet. 

Kendetegn ved behandlingsform

  • Du kan komme hjem samme dag, som din behandling er blevet udført.
  • Behandlingen har en gennemsnitlig varighed på 3-6 måneder.
  • Indgrebet varer mellem 30-60 minutter.
  • Du vil blive indkaldt til kontrol omkring 2 uger efter, at du har modtaget din behandling.
  • De mest forekommende risici drejer sig om ømhed, let hævelse rødmen i dagene efter indgrebet.

(Kilde: Roskilde Privathospital)

Fillers mod rynker

Fillers minder i egenskaber og formål om behandlinger med botox. Som det beskrives hos Sundhed.dk er fillers er en ikke-permanent behandling til at fjerne rynker på overlæben, omkring munden, i panden eller ved øjnene.

Hovedbestanddelen i fillers er hyaluronsyre, der i forvejen findes naturligt i huden. Fillers skaber volumen i huden på samme måde, som hyaluronsyre normalt gør det. Stoffet vil nedbrydes på naturlig vis efter 6-12 måneder.

Fillers bliver mere og mere populære herhjemme på grund af den lange varighed af effekterne og som følge af det milde og skånsomme indgreb. 

Risici og type af indgreb svarer til at få injektion med botox. Fillers med hyaluronsyre injiceres i det dybe hudlag med en tynd nål. Behandlingen er så godt som smertefri, og du kan tage hjem, efter dit indgreb er overstået. Behandlingen varer omkring 30 minutter. 

Det er naturligt at opleve ømhed og rødmen på dagen og i dagene efter, du har fået dine injektioner. Både hævelse, ømhed og rødmen forsvinder af sig selv efter 3-5 dage. 

Kendetegn ved behandlingsform 

  • Behandlingen har gennemsnitlig varighed på op til 9 måneder 
  • Indgrebet varer omkring 30 minutter
  • Du skal undgå direkte sollys i 4 uger efter indgrebet
  • Du vil blive indkaldt til kontrol og opfølgning cirka 2-4 uger efter, du har modtaget din behandling
  • De mest forekommende risici viser sig i form af let hævelse, rødmen og ømhed i få dage

(Kilde: Cerix og Roskilde Privathospital)

Ansigtsløft mod rynker

Ansigtsløft er et kirurgisk indgreb, og det defineres som en ”permanent rynkebehandling”. Et kirurgisk indgreb skal foretages på et godkendt og autoriseret privathospital som dét i Roskilde.

På trods af begrebet ”permanent” skal du være bekendt med, at huden naturligt vil miste sin elasticitet, des ældre du bliver. Derfor kan effekterne af et ansigtsløft aftage med årene.

Hvor godt resultatet bliver af et ansigtsløft, afhænger delvist af din livsstil. Det anbefales, at du spiser sundt og varieret, og at du sørger for at beskytte din hud mod solens skadelige stråler ved at bruge en solcreme med faktor 30 eller 50 (kilde: Sundhed.dk).

Det er kun godkendte og autoriserede privathospitaler i Danmark, der kan og må udføre kirurgiske indgreb. 

Før du kan indstilles til et ansigtsløft, skal du have haft en indledende konsultation med kirurgen eller en kosmetisk sygeplejerske, der vil være en del af operationen. Og du vil blive indkaldt til et sundheds- og helbredstjek. 

En operation til reduktion af rynker vil vare omkring 2-4 timer. Du vil få lokalbedøvelse eller blive lagt i fuld narkose. Har du være i fuld narkose, skal du opholde dig på privathospitalet i minimum 1 døgn. 

Kendetegn ved behandlingsform

  • Du skal til helbredsundersøgelse og indledende konsultation før operation.
  • Der planlægges en individuel behandlingsplan.
  • Du lokalbedøves eller lægges i fuld narkose.
  • Operationen varer mellem 2-4 timer afhængig af kompleksitet.
  • Du skal til løbende tjek og opfølgning efter indgreb.
  • Resultatet er permanent.
  • Du skal forvente ømhed, let blødning, svimmelhed og hævelse i flere dage efter indgrebet.
  • Du vil være sygemeldt i 1-2 uger efter indgrebet.

(Kilde: Cerix og Roskilde Privathospital)

HIFU 

Den nyeste teknik på området for at reducere rynker i ansigtet er ”HIFU”. Ultralydsbehandling kan bruges til behandling af bekymringsrynke i panden, ved øjnene, på kinderne, dobbelthage og markerede kæbelinjer. En behandling med ultralyd vil altid blive tilrettelagt individuelt (kilde: Cerix).

Hos Roskilde Privathospital anbefales det, at en behandling med HIFU suppleres med rynkecremer, kollagenbooster eller en god peeling. 

Behandlingen foregår ved at stimulere og igangsætte hudens naturlige produktion af collagen. Ultralyden påvirker både huden i overfladen og i dybden. Der er flere fordele ved HIFU, som har betydning for dit velvære både under og efter behandlingen. Ultralyd er en relativ mild og smertefri behandling, der har en umiddelbar effekt. Den har en opstrammende effekt på såvel kæber som hals, kinder og pande. 

Kendetegn ved behandlingsform

  • Kan udføres på omkring 1 time 
  • Er så godt som smertefri 
  • Kan udføres både på pande, ved øjnene, på kinderne og ved hagen
  • Risici i form af rødme der fortager sig efter et par dage 
  • Godt alternativ til ansigtsløft 
  • Det anbefales at få flere behandlinger for at opnå et længerevarende resultat

(Kilde: Roskilde Privathospital)

Fjern rynker under øjnene uden kirurgi 

rynker under øjneneBehandling af rynker under øjnene sker oftest med injektioner, når der ønskes en ikke-kirurgisk metode. Sorte rander under øjnene kan opstå hos både mænd og kvinder, og det er en tilstand, der får dig til at se træt og mat ud. Om du er til ultralydsbehandling, injektion med botox eller filler, vil afgøres af, hvad dine ønsker er i forhold til varighed af effekter og type af indgreb. 

Du kan selv være med til at forlænge varigheden af effekterne af behandlingen ved at bruge en god og parabenefri rynkecreme. Allerede fra 30 års alderen begynder hudens produktion af kollagen at aftage.

Brug af dag- og natcreme af høj kvalitet er med til at forsinke aldringsprocessen, og brug af solcreme og anti age-cremer kan forlænge mellemrummene mellem dine injektioner. 

Sådan får du mest ud af din behandling til at fjerne rynker 

Din livsstil både før og efter behandling vil have stor indflydelse på, hvor gode og langvarige effekter du vil opleve af operationen eller injektionen. 

Med disse gode råd kan du få mest værdi for pengene af din rynkebehandling, og du kan se frem til at få det look, som matcher din alder i længst mulig tid:

  • Undgå rygning før og efter din behandling (det gælder uanset type af behandlingsform)
  • Skån din hud mod direkte sol i 2-4 uger efter behandling 
  • Brug en solcreme der er speciallavet til at beskytte den tynde hud i ansigtet (gerne faktor 50)
  • Brug dagcreme med faktor 30 hele året rundt 
  • Nedsæt indtag af alkohol 
  • Undgå brug af solarie 
  • Spis sund, grønt og varieret og med et højt indhold af protein og umættet fedt 
  • Lav ansigtsmassage 3-5 gange om ugen

Du skal beskytte din hud hele året rundt. Huden påvirkes af faktorer både udefra (sol og solarie) og indefra (rygning, saltet og fed mad samt alkohol).

(Kilde: Sundhed.dk)

Andre behandlingsformer mod rynker 

At der findes flere forskellige behandlingsformer til reduktion af rynker, vidner om den popularitet, som indgrebene har. Mænd og kvinder over 30 år vælger at få reduceret forekomsten af fine linjer i huden på skønheds- eller speciallægeklinikker eller på privathospitaler som Cerix og Roskilde Privathospital.

Før du vælger en bestemt behandlingsmetode, skal du forholde sig til de mange varianter af indgreb, der tilbydes i dag. Berlingske giver dig et godt overblik over både de traditionelle og de nye behandlingsmetoder, der alle er tilgængelige i Danmark, og som har dokumenteret effekt. Hvor det engang var botox og operation med ansigtsløft, der var valgmulighederne, er der i dag kommet mange andre og skånsomme valgmuligheder til. 

Jo større grad du er bekendt med de forskellige behandlingsformer, jo bedre kan du træffe beslutning om, hvilken én der mest tilgodeser dine ønsker til varighed og effekter og dine krav til omfang af indgreb.  

Alt du skal vide om rynker 

Alt du skal vide om rynker”Rynker” er et fascinerende fænomen, som vi både kan elske og hade. For at opnå et tilfredsstillende resultat med din behandling til reduktion af linjer i ansigtet, er det en hjælp, at du har indblik i, hvorfor rynker opstår, og hvordan de udvikles. Hvis du er bekendt med de faktorer, der har indflydelse på både forekomst og reduktion af linjer i huden, så du bedre kan du forebygge rynker i fremtiden. 

Som Magasinet Liv skriver, er der en masse ting, du selv kan gøre for at skubbe behovet for botox behandling, filler eller ansigtsløft langt ud i fremtiden. 

Dameblad vil ikke længere fjerne rynker og deller i deres magasiner 

Rynker er et fænomen, der deler vandene – ikke kun i privat regi, men også indenfor modebranchen. Flere og flere tøjproducenter, modemagasiner og mærkevarebutikker begynder at bruge kurvede modeller, modebilleder uden filtre og portrætter af mænd og kvinder, som viser dem 100% ærligt og autentisk. Modeverdenen har stor indflydelse på den almene opfattelse af skønhed, og som TV2 Nyhederne sætter fokus på, så er der tendens til, at også danske dameblade går væk fra at retouchere portrætbilleder af kendte danskere. 

Det drejer som blandt andet om magasinet Alt For Damerne, der i oktober 2020 sendte sit første magasin på gaden, hvor der ikke var blevet redigeret i billedet på forsiden. Det er den danske skuespiller, Trine Dyrholm, der stråler på forsiden med sin naturlige skønhed.  

Konklusion

Rynker omkring munden, i panden, ved øjnene eller på kinderne kan være generende, og det kan nedsætte dit selvværd. Fine eller dybere linjer i huden kan få dig til at se ældre ud, eller det kan give dig et mere mat og træt udseende. 

Der findes forskellige typer af behandlinger til reduktion eller fjernelse af fuger i huden. Mens nogle er midlertidige, er andre permanente. De midlertidige behandlinger med injektioner er botox eller fillers med hyaluronsyre. Den mest omfattende og indgribende behandlingsform er et kirurgisk ansigtsløft, hvor huden i kanten af dit ansigt skæres op og trækkes stammere sammen. 

Hvilken behandling, der er den bedste for dig, vil altid afhænge af en individuel vurdering og en faglig analyse. Hos Cerix kan du få én af de nyeste behandlinger til langvarig minimering af linjer i huden i ansigtet. Det er en behandling, der varer omkring 1 time, og som hverken kræver sygemelding eller bedøvelse.  

Du skal være opmærksom på de forskellige årsager, der er til, at huden mister styrke, elasticitet og spændstighed. Selvom den naturlige aldring forårsager nedsat kollagen-produktion, har din kost og din livsstil stor betydning for udviklingen af fine linjer i huden. 

FAQ

🤩 Hvad virker mod rynker?

Der er flere behandlinger og tilgange, der har en positiv virkning på at reducere udviklingen af rynker. Injektioner med botox, fillers med hyaluronsyre, peeling, HIFU (ultralydsbehandling), rynkecreme i høj kvalitet og kirurgiske ansigtsløft er alle metoder, du kan bruge, når huden i dit ansigt skal strammes op og forfriskes. 

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

🤔 Hvorfor får man rynker?

Rynker er fine eller dybere linjer i huden, der opstår som en naturlig del af menneskets aldringsproces. Din livsstil har indflydelse på, hvor dybde linjerne bliver, og hvor mange af dem du får. Huden skades blandt andet af solens lys, rygning, fed og saltet mad samt indtag af meget alkohol. 

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

🧐 Hvordan undgår man rynker?

Du undgår udvikling af dybe linjer i huden og dannelse af fine linjer ved at beskytte den tynde hud i ansigtet hele året rundt. Brug gerne en dagcreme med faktor 30 eller 50 som en del af din daglige hudplejerutine. Undgå brug af solarie, rygning og højt alkoholindtag. 

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Beskrivelse af kilder

Cerix er Danmarks førende og største speciallægeklinik, der har afdelinger flere steder i landet. Du kan få udført dagskirurgiske indgreb til reduktion af rynker af klinikkens specialuddannede personale, som blandt andet består af sygeplejersker, kosmetologer og kirurgiske læger.

Vi har gjort brug af Cerix til at give indblik i nogle af de nyeste og mest smertefrie behandlingsformer til reducering af fine linjer i ansigtet.

Artiklen er opdateret: 2021
Du kan se artiklen her

Danmark har en lille håndfuld privathospitaler, der er nationalt anerkendt, og som er godkendt til at udføre både skønhedsbehandlinger og kirurgiske indgreb. Roskilde Privathospital er ét af disse steder, der hjælper danskere til at opnå større selv- og livstilfredshed.

Vi har brugt Roskilde Privathospital til at give detaljeret beskrivelse af de forskellige behandlingsmetoder, du kan gøre brug af, når du vil have midlertidig eller permanent reduktion af rynker i ansigtet.

Artiklen er opdateret: 2021
Du kan se artiklen her

Sundhed.dk er det objektive og uafhængige site, hvor du kan læse nærmere om sygdomme, behandlingsformer, allergiske reaktioner og andre sundhedsrelaterede temaer.

Vi har brugt Sundhed.dk til at give dig indblik i årsagen til dannelse af rynker.

Artiklen er udarbejdet den: 26. august 2019
Du kan se artiklen her

Derudover har vi brugt Sundhed.dk til at give dig forklaring på, hvad fillers til rynkebehandling er, og hvordan behandlingen foregår.

Artiklen er udarbejdet den: 28. oktober 2019
Du kan se artiklen her

Berlingske Tidende er ét af landets største og ældste nyhedsmedier. Du finder dagens tophistorier fra ind- og udland både på nettet i elektronisk version samt i fysiske aviser.

Vi har brugt Berlingske til at give dig et opdateret overblik over de forskellige teknikker til behandling af rynker, du kan benytte dig af herhjemme på speciallægeklinikker og autoriserede privathospitaler.

Artiklen er udarbejdet den: 20. februar 2009
Du kan se artiklen her.

Hos Magasinet Liv kan du læse blogs og inspirations- og vidensartikler, der er skrevet af faguddannede personer indenfor sundhed, helse, bolig og livsstil.

Vi har brugt Magasinet Liv til at give dig en nuanceret forståelse af rynkers udvikling og dannelse. Artiklen giver gode råd til, hvordan du kan minimere forekomsten af dybe linjer i ansigtet og skubbe behovet for rynkebehandling langt ud i fremtiden.

Artiklen er udarbejdet d. 9. februar 2015.
Læs hele artiklen her.

TV2 er landets næststørste TV-station og nyhedsmedie. Du kan læse om historier fra Danmark og resten af verden på nettet, hvor du også får indblik i sendefladen på TV2.

Vi har brugt TV2 til at sætte fokus på, at rynker – og kroppens naturlighed generelt – begynder at blive et fokusområde hos medier og magasiner.

Artiklen er udarbejdet den: 25. oktober 2020
Du kan se artiklen her

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Redaktionen

Skriv en kommentar