fbpx

De fleste mennesker har mørke rander under øjnene til tider, men nogle har det i større grad og oftere end andre. Det kan være, du har meget markante rander, som du gerne vil slippe af med. 

Det kan være enormt frustrerende at have mørke rander under øjnene, for du kommer nemt til at se træt ud, selvom du ikke er det. Den gode nyhed er, at du formentlig kan gøre noget for at formindske dem eller helt slippe for de mørke misfarvninger. 

Årsager til rander under øjnene

dark circles under eyesDu har blodkar i ansigtet, der transporterer ilt til og fra hjernen. Grunden til, at du tydeligere kan se blodkarrene under øjnene, er fordi huden er væsentligt tyndere end i resten af ansigtet. Når du kan se de underliggende blodkar, vil huden se mørkere ud og det er blandt andet derfor, du får mørke rander under øjnene. 

Det er dog forskelligt i hvor høj grad hver enkelt person døjer med misfarvningerne under øjenene. Mørke rander kan være genetisk bestemt, så hvis dine forældre har mørke rander, kan det være årsagen til, at du også har det.

Er du genetisk disponeret for at have mørke rander under øjnene, er der ikke så meget at gøre for at slippe for dem, og så kan du være nødt til at blive ferm med concealeren for at dække dem til. I nogle tilfælde kan botox under øjnene hjælpe på problemet.

Det kan dog i mange tilfælde være din livsstil, der er årsag til dine mørke rander – eller forværrelsen af dem. Er det din livsstil, der er den primære årsag til mørke rander, så vil du i langt de fleste tilfælde kunne ændre på noget, så de formindskes eller forsvinder.

Dine mørke rander kan være et resultat af din alder. Når vi bliver ældre, har vores livsstil større påvirkning på kroppen, fordi kroppen længe har været udsat for dét, der skaber problemet.

Har du en meget stresset hverdag, kan det komme til udtryk via mørke rander under øjnene. Det samme vil du se, hvis du lider af søvnmangel. Får du for lidt søvn eller er din søvn forstyrret af natteroderi, vil du have mørkere rander, end hvis du får otte gode timers søvn hver nat. 

Din kost har også stor indvirkning på, hvor fremtrædende dine rander under øjnene er. For meget salt i maden og for få vitaminer har en negativ påvirkning på kroppen inklusiv under øjnene. 

En af de helt store skurke når det kommer til mørke rander er rygning, og det er også svært at slippe af med rander under øjnene, hvis du bevæger dig for lidt og ikke får nok motion.

I enkelte, sjældne tilfælde kan de mørke rander også være et tegn på et dybereliggende problem i din krop. Det kan for eksempel være nyresvigt eller stofskifteproblemer. Mistænker du, at det kan være årsagen, er det vigtigt at søge læge hurtigst muligt, så det kan blive behandlet.

For langt de fleste af os, vil misfarvningen under øjnene dog stamme fra en af de mildere årsager, så medmindre du oplever andre symptomer, er det formentlig ikke så slemt endda. 

Hvad du kan gøre ved mørke rander under øjnene

Velduftende massageolie under the eyeDu kan gøre meget for at dække dine mørke rander med make up eller ansigtsmasker. Concealer er et vidunderligt værktøj til at dække uønskede misfarvninger, så har du genetiske mørke rander eller kan du ikke slippe af med dem så let, så er det en fordel at øve sig med makeuppen. 

Du kan også gøre meget med hudpleje for at mindske de mørke rander. Et af de bedste tips til at passe på huden er at bevæbne dig med en god solcreme, der kan beskytte den sarte hud mod solens stråler.

Du kan med fordel bruge en god øjencreme, der holder området fugtet og friskt. Derudover skal du helst undgå at gnide for meget i området. Det kan nemlig irritere huden og være med til at ødelægge de små blodkar under huden. Gnider du dine øjne ubevidst, kan det være et tegn på allergi, som kan være smart at få udredt.

Har du god tid til forkælelse, kan du med fordel køle området omkring øjnene ned med kold kamillete eller agurkeskiver. Det vil friske hele dit øjenområde op, så selv hvis det ikke har en effekt på de mørke rander, vil dine øjne se mere friske ud. Ansigtsmasker kan også hjælpe med at tilføre fugt til området og holde det friskt og ungt at se på.  

Selvom man kan trylle meget med makeup og andre remedier på huden, så skal ændringen komme indefra, hvis du gerne vil slippe helt af med mørke rander.

Hurtige tips til rander under øjnene

Hvis du ikke har det store held med at fjerne de mørke rander med makeup og hudpleje, så er det sandsynligvis fordi, du har brug for at ændre noget i din livsstil eller din kost. Nogle af tingene vil være små ændringer i dagligdagen, mens andre vil virke som rigtig store ændringer, som du lige skal vænne dig til eller som du måske er tøvende med at ændre.

Søvn

Få mere søvn

Den klassiske kommentar, man får, når man har mørke rander under øjnene er, at man har sovet dårligt. Selvom det kan være frustrerende at høre, så er det en klassisk kommentar af en grund. 

En af de hyppigste årsager til mørke rander er nemlig søvnmangel, så det er et godt sted at sætte ind først i kampen mod de uønskede misfarvninger. Derfor er det en god idé at sørge for at få nok og god søvn, for når du er udhvilet, vil dine mørke rander i mange tilfælde virke mindre tydelige.

Sådan sover du godt

Det er anbefalet, at voksne får mellem 7-9 timers søvn hver nat. Hjernen arbejder på højtryk, mens vi sover og gennemgår en række søvncyklusser. Bliver du afbrudt midt i en cyklus, vil du føle dig træt, når du vågner.

Det er en fordel at have en fast døgnrytme, hvor du går i seng samme tid hver dag og vågner samme tid hver dag. Når du først er kommet ind i en fast rytme, så vil din søvncyklus tilpasse sig, så du vågner, når det er mest naturligt for kroppen og på den måde vil du føle dig mere frisk. 

Dit sovemiljø kan også have en stor påvirkning på kvaliteten af din søvn. Dit soveværelse skal gerne have den rette temperatur og gerne til den kolde side. Får du for meget lys ind i soveværelset, kan det også have en påvirkning på, hvor nemt det er at falde i søvn. Har du derfor en gadelampe, der lyser ind, så vil mørklægningsgardiner være en god løsning.

Forsøg også at begrænse lys fra lamper og elektronik og forsøg at begrænse dit forbrug af telefoner og tablets lige inden sengetid, da det blå lys fra skærmene kan gøre det svært at falde i søvn. Endeligt kan larm være enormt forstyrrende for søvnen, så hvis du har mulighed for at begrænse larmen i dit soveværelse, så vil du nok opleve, at du falder nemmere i søvn og sover bedre. 

Slip af med giftstofferne

Lever du med forstoppelse eller besøger du toilettet for sjældent, så kan der ophobe sig en masse giftstoffer i din krop. Hvis din krop er fyldt med giftstoffer, der ikke kan slippe ud, så vil det komme til udtryk i uren hud, cellulitis og mørke rander under øjnene. Sørg derfor for at få godt med fibre i din kost og bevæg kroppen, så du kan få sat gang i systemet og udskilt de uønskede stoffer. 

Udeluk andre årsager

Det kan være en god idé at få udelukket andre årsager til, at de mørke rander opstår. Du kan derfor med fordel få en allergitest hos lægen, så du kan få svar på, om du har nogen allergier. Hvis ikke, kan du udelukke allergi som en mulig årsag til dine mørke rander og sætte ind et andet sted for at komme dem til livs.

Drik masser af vand

Vand er ikke kun godt for tørsten, det har også et væld af andre gode egenskaber. Hvis du drikker nok vand, vil du opleve, at din hud bliver renere, din fordøjelse flyder bedre, giftstoffer bliver skyllet ud, og dine mørke rander formindskes.

Ændr din livsstil og kost

Hvis dine mørke rander er et resultat af rygning eller druk, er det en fordel at lægge din livsstil om og undgå de skadelige aktiviteter. Rygning gør, at din blodgennemstrømning bliver dårligere, hvilket både er dårligt for kroppen generelt, men som også betyder, at blodkarrene omkring øjet kommer på overarbejde og så bliver randerne under øjnene mørkere.

Stammer dine mørke rander fra stress, er det godt at forsøge at mindske stressende elementer i dit liv hvis muligt eller søge hjælp til at håndtere stressen. Stress påvirker også tit søvnen, fordi hovedet ikke kan finde ro og så ligge man og roder rundt om natten og får kun overfladisk søvn og typisk ikke nok af den. 

En ændring i din kost kan også have store fordele. Hav derfor fokus på at spise gode fibre. Skær også gerne ned på salt, da det binder væske i kroppen, som kan sætte sig på uønskede steder og for eksempel give poser under øjnene. Er du i vitaminunderskud, kan du med fordel spise et vitamintilskud sammen med dine måltider. En sund kost har også andre gode effekter såsom naturligt vægttab uden hjælp fra plastikkirurgi og fedtsugning, og bedre tarmflora.

FAQ

🤔 Hvordan fjerner man mørke rander under øjnene?

Du kan fjerne mørke rander under øjnene ved hjælp af makeup og hudpleje, men den største ændring kommer indefra. Sørg for at få nok søvn og undgå stress. Stop med at ryge og drikke. Sørg for at drikke masser af vand og spis fiberholdigt og vitaminrigt mad og vitaminpiller.

🤔 Hvad er årsag til mørke rander under øjnene?

Du får mørke rander, fordi du kan se blodkarrene, der løber under huden. Mørke rander under øjnene kan være genetisk bestemt, men det kan også være et resultat af rygning, søvnmangel, stress, allergi, dårlig kost, ophobede giftstoffer eller for lidt motion. I sjældne tilfælde kan du have mørke rander på grund af underliggende problemer med nyrerne eller stofskiftet.

🧐 Hvad gør man ved mørke rander under øjnene?

Mørke rander under øjnene kan dækkes med makeup, men de kan også behandles med øjencremer, ansigtsmasker og ved at ændre din livsstil og kost. Du kan fx stoppe med at ryge, få nok søvn, drikke masser af vand, skære ned på salt i maden og spise vitaminer. 

Denne side er anmeldt af: Liva B. Laursen Rating 5/5

Kilder

For at kunne udarbejde denne artikel med korrekt og opdateret viden inden for mørke rander og behandling af dem, har vi anvendt en række kilder. De primære kilder, som har bidraget med viden og materiale til artiklen, kan du se her. 

Netdoktor.dk

Netdoktor blev etableret i 1998 og er en dansk sundhedsside, der søger at formidle lægevidenskab i øjenhøjde med den gennemsnitlige dansker. På den måde forsøger de at nedbryde barrierer mellem lægefagligt personale og helt almindelige mennesker. Indlæg på NetDoktor.dk skrives, redigeres og opdateres af flere end 150 af Danmarks mest fremtrædende læger, speciallæger og andre eksperter. Deres svar på et spørgsmål i deres brevkasse om mørke rander under øjnene er skrevet af Erik Krogh, Speciallæge i oftalmologi.

Du kan læse svaret her.

Woman.dk

Woman.dk er et online livsstilmagasin til kvinder, der skriver artikler og deler viden om karriere, rejser, livsstil, underholdning, skønhed m.m.

Artiklen om mørke rander er skrevet af Rikke Hovn Poulsen.

Artiklen er udgivet: 12. juli 2020.

Du kan læse mere her.

Danish Skin Care

Danish Skin Care er et danskejet brand, der sælger hudplejeprodukter. På brandets hjemmeside skriver de blogindlæg og artikler om hudpleje, kost og livsstil.

Indlægget omkring mørke rander er fundet på Danishskincare.dk.

Indlægget er indhentet: juni 2021

Du kan læse mere her

Bedre nætter

Bedrenaetter.dk er en online sengeforhandler, der sælger senge, dyner, puder, sengetøj og hvad du ellers skal bruge for at få en god nats søvn. På brandets hjemmeside skriver de inspirationsartikler, der fortæller forbrugerne om søvn og hjælper dem med at forbedre deres søvn. Artiklen “Hvordan sover jeg bedre om natten?” er fundet på brandets hjemmeside.

 

Artiklen er indhentet: juni 2021

Du kan læse mere her

Forfatter

Skriv en kommentar