fbpx

Botox har været kendt inden for lægevidenskaben i flere hundrede år. Dog er det først i løbet af de sidste par årtier, at botox er blevet et alment fænomen inden for det kosmetiske felt. Er du for nylig hoppet med på botox-bølgen? Eller går du foreløbigt blot og overvejer, om en botox-behandling er den rette løsning for dig? Så er du kommet til det rette sted. Denne guide er nemlig skræddersyet til dig, der gerne vil vide lidt mere om botox. 

I guiden kan du først og fremmest blive klogere på, hvad botox egentlig er for en størrelse. Vi gennemgår, hvordan botox virker, hvor længe en behandling holder ved, og hvilke fordele og ulemper der overordnet set er ved botox-behandlinger. Dertil kommer vi ind på, hvor meget de forskellige behandlinger koster, og hvor i landet du kan få dem lavet. 

Til sidst opsummerer vi, og vi giver dig et overblik over de kilder, som ligger til grund for vores guide. 

Hvad er botox? 

Botox er en forkortelse for Botulinium Toxin. Midlet er et oprenset toxin, og det udledes af bakterien clostridium botulinum. Botox blev opdaget af en tysk læge i 1897, men det var først i løbet af 1970’erne, at man fandt ud af, at giften under de rette omstændigheder har medicinske virkninger. På dette tidspunkt begyndte man blandt andet at bruge botox mod migræne og til behandlingen af blære- og muskelspasmer. Omkring år 2000 blev botox udbredt inden for kosmetiske sammenhænge i Danmark. I dag har langt de fleste brugere af midlet et kosmetisk udgangspunkt for deres botox-behandlinger. Kilde: Cerix.dk.

Hvordan virker botox? 

Dette redegørende afsnit er skrevet på baggrund af information fra Cerix.dk.
Der findes overordnet set to former for rynker. Der er dem, der opstår på grund af for eksempel alderdom eller eksponering over for sollys. Og så er der dem, der opstår, fordi vi kontinuerligt bruger de muskler, der befinder sig bag vores hud. 

Botox virker ved at forhindre dét signal fra en given muskel, der opfordrer huden til at trække sig sammen. Når huden trækker sig sammen, fremkommer der normalt en rynke, men botox-behandlinger sørger for, at huden slapper af. Resultatet er en glat og mere ungdommeligt udseende overflade. 

Botox virker kun lokalt. Dette betyder, at du skal have en behandling for hvert eneste af de områder, som du ønsker udglattet. 

Hvilke dele af kroppen kan behandles med botox?  

Botox kan bruges mange forskellige steder på kroppen. Dog bruges botox oftest til at behandle rynker i panden og omkring øjnene, fordi det er disse rynker, der styres af musklerne. 

Flere og flere er dertil begyndt at bruge botox mod tandkødssmil. Tandkødssmil betyder, at din overlæbe løfter sig så meget, når du smiler, at tandkødet blottes. Får du en botox-behandling i de små muskler omkring næsen, vil du også få et mere almindeligt smil. 

I løbet af de seneste par år er det også blevet udbredt at bruge botox til at svære problemer med sved. Ifølge Sundhed.dk døjer 1% af danskerne med svedrelaterede problemer. For mange bliver sveden socialt invaliderende, og stress eller følelsesmæssige påvirkninger gør kun sveden stærkere og mere markant. Giver sveden problemer i hverdagen, kan de ramte områder behandles med botox. Behandlingen udføres lettest ved injektioner i armhulen, hvorimod områder som håndflader og fodsåler vil gøre mere ondt, selvom der bruges lokalbedøvelse. 

Udover ovenstående bruges botox ofte også til at behandle smilerynker, rynker på næsen, rygerynker omkring munden og nedadvendte mundvige. Dertil kan botox under øjnene og botox i kæben også hjælpe dig på vej til et yngre udseende.

Hvad kan ikke behandles med botox? 

Selvom botox kan afhjælpe mange forskellige former for rynker, er der også nogle rynker, som ikke kan klares med botox. Dette gælder blandt andet nogle af de rynker, der opstår som følge af sollys eller alderdom. Ønsker du at få bugt med denne type rynke, skal du muligvis have en anden behandling som for eksempel en filler. Det kan altid anbefales, at du spørger din potentielle, behandler grundigt til råds, før du beslutter dig for en botox-behandling. Behandleren vil uanset hvad kræve, at du tænker dig godt om, før behandlingen påbegyndes. 

Cerix logo

CeriX er et velkendt dansk brand med speciale i kosmetiske behandlinger. Virksomheden har 7 klinikker og er registreret samt godkendt af styrelsen for patientsikkerhed.

Læs om andres oplevelser med CeriX her

Hvordan foregår behandlingen med botox? 

Før du kan få foretaget din første behandling med botox, skal du have en konsultation med din behandler. Konsultationen skal ske med en fagperson, der har autorisation til at udføre botox-behandlinger – det er med andre ord ikke nok at opsøge en almindelig sygeplejerske, en kirurg eller en læge. 

Når du har haft din konsultation, skal du vente i mindst 48 timer, før behandlingen kan påbegyndes. De 48 timer fungerer som en betænkningstid, så du kan nå at trække stikket, hvis du skulle ombestemme dig. På behandlingsdagen vil behandleren grundigt rense din hud med desinficerende midler. Dette gøres for at sikre, at risikoen for betændelse er så lav som muligt. Derefter vil behandleren injicere dine muskler med små doser botox i de områder, hvor du ønsker behandling. Behandlingen er næsten smertefri, den sker uden bedøvelse, og den er hurtigt overstået. Som regel vil en behandling med botox ikke tage mere end 30 minutter. 

Kilde: https://aleris-hamlet-cosmetic.dk/muskelafslappende/forlob-muskelafslappende/sadan-foregar-muskelafslappende-behandling/.

Hvordan forbereder jeg mig på en botox-behandling? 

Ifølge Aleris-hamlet-cosmetic.dk er botox er én af de mindre komplicerede former for kosmetisk kirurgi, kræver en botox-behandling ikke som sådan, at du forbereder dig. Dog kan du med fordel stoppe med at indtage håndkøbsmedicin omtrent en uge før din behandling. Du bør også undgå tilskud, der influerer blodets evne til at størkne. Ved at undgå præparater som Treo, Ibuprofen og fiskeolie, minimerer du markant risikoen for, at injektionerne medfører blålige misfarvninger i de behandlede områder. Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst muligt kommer igennem behandlingen, bør du altid forhøre dig hos din behandler. 

Hvordan skal jeg forholde mig efter en botox-behandling? 

Ofte vil der efter behandlingen forekomme en smule rødme i det behandlede område. Rødmen er kun kortvarig, og du kan genoptage dine almene gøremål, så snart behandlingen er overstået. Dog er det også vigtigt, at du giver huden lidt tid til at falde på plads, når du har fået dine botox-injektioner. Ifølge Sundhed.dk bør du særligt i de efterfølgende 24 timer være forsigtig med at røre ved det behandlede område. Du bør også undlade at indtage alkohol og dyrke hårdere former for fysisk motion i dagene efter behandlingen. I de første par timer, må du heller ikke lægge dig ned med vægten på det behandlede område. Du risikerer nemlig, at botox-midlet fordeler sig på de forkerte steder og ødelægger dit ansigts symmetri. Det er vigtigt, at du tager dine forholdsregler efter at være blevet behandlet med botox. 

Hvor længe holder en botox-behandling? 

Botox har kun en midlertidig virkning. Ønsker du permanent en glattere udseende hud, skal du derfor regelmæssigt have lavet en botox-behandling. Når du har fået din første behandling, går der mellem 7 og 10 dage, før du kan se det fulde resultat. Efter mellem 3 og 6 måneder begynder den behandlede muskel igen at kunne trække sig sammen, og de behandlede rynker vil derfor vende tilbage.
Kilde: Cerix.dk.

Hvor ofte skal jeg have lavet en botoxbehandling? 

Regelmæssigheden af dine botox-behandlinger afhænger helt af dine ønsker og forventninger. Nogle opretholder en kontinuerlighed i deres behandlinger, fordi de ønsker en hud, der altid ser ung og glat ud. Andre holder sig til kun at få lavet botox i forbindelse med særlige anledninger som for eksempel et bryllup, en fødselsdag eller noget tredje. 

Hvorfor botox?   

Som de fleste andre lettere invasive behandlingsformer har botox-behandlinger både fordele og ulemper. Der er mange gode grunde til at få lavet en behandling. Men der er også et par grunde til at du skal tænke dig om, før du går i gang. 

Fordele ved botox

Som nævnt tidligere kan botox bruges til mange forskellige ting. Og botox har både kosmetiske og praktiske fordele. Af en artikel på pharmaceutical-journal.com fremgår det for eksempel, at det er videnskabeligt bevist, at botox kan være et effektivt hjælpemiddel i kampen mod migræne. De patienter, der er hårdest ramt, kan på lang sigt få glæde ud af botox-injektioner i hoved og nakkemuskler hver 12. uge. Botox kan også bruges i kampen mod svedproblemer og muskelrelaterede spasmer, og dertil er den mest fremtrædende og alment kendte kosmetiske fordel ved botox naturligvis, at en botox-behandling for eksempel give dig forynget hud eller større læber end dem, du er født med. Desuden er en botox-behandling som regel ganske smertefri, og den tager kun et øjeblik. 

Ulemper ved botox

Botox-behandlinger er efterhånden ret normale. Alligevel bør du være varsom, før du går i gang med din egen behandling. Botox har såvel som fordele nemlig også visse ulemper. 

Først og fremmest er botox en lettere pristung måde at optimere udseendet på. Hvis du for eksempel gerne vil have en glat hud over hele ansigtet året rundt, kan du på årsbasis snildt ende med at skulle bruge over 30.000 kr. på botox. 

Derudover er botox som nævnt tidligere i denne guide kun en midlertidig løsning. Ønsker du at opretholde hudens glathed, skal du forberede dig på at skulle forbi din behandler en gang i kvartalet. 

Af fitnesshealth101.com fremhæves det også, at en botox-behandling kan ende med at forhindre dig i at lave visse ansigtsudtryk. Dette skyldes, at botox virker ved at paralysere dine ansigtsmuskler. I visse tilfælde kan behandlingen resultere i, at du for eksempel konstant ser overrasket eller utilfreds ud. Samme side understreger også, at botox kan have bivirkninger, som du altid bør gøre dig bekendt med, før du beslutter dig for at gå i gang med behandlingen. Omtrent halvdelen af verdens botox-brugere oplever kvalme i forbindelse med deres behandling. Det er også ret almindeligt at blive øm og lettere hævet i de områder, der er blevet behandlet med botox. Nakkesmerter og hovedpine er også nogle af botox-behandlingens mere almene bivirkninger. Derimod sker det kun sjældent, at din taleevne influeres af behandlingen – men det sker. Det er med andre ord vigtigt, at du før din behandling researcher botox-midlet grundigt og taler med din forhandler om både fordele, ulemper og eventuelle bivirkninger. 

Roskilde privathospital logo

Roskilde Privathospital er en af de førende klinikker indenfor diverse kosmetiske behandlinger. Virksomheden lægger stor vægt på kvalitet, etik, engagement og omhu.

Læs om andres oplevelser med Roskilde Privathospital her

Hvor meget koster en botoxbehandling? 

Prisen på en botox-behandling afhænger både af, hvad du helt konkret skal have lavet, og hvor du får foretaget behandlingen. Dog skal du uanset hvad regne med at skulle af med mindst omkring 1.000 kr. per injektion. Nogle behandlinger (som for eksempel brynløft) ligger i den billigere ende af prislejet, mens behandling af for eksempel rygerynker ofte koster lidt mere. Et par af de klinikker, der specialiserer sig i botox-behandling, tilbyder mængderabat. Hvis du har et par forskellige områder, som du gerne vil have behandlet med botox, kan du derfor med fordel slå behandlingerne sammen. 

Det kan ikke anbefales, at du vælger en behandler alene baseret på pris. Der er nemlig en rigtig god grund til, at botox koster, hvad det gør. Selve stoffet er dyrt, og det samme gælder kompetencen til at udføre behandlingen ordentligt. Du kan med fordel gå efter de behandlere, der har de bedste patientanmeldelser. Så forhøjer du nemlig chancen for, at du får, hvad du betaler for. 

Hvor kan jeg få foretaget en botoxbehandling? 

Botox er efterhånden et mere end udbredt fænomen. Dette afspejles også i markedet for botox-behandlinger. Uanset hvor du befinder dig i Danmark, kan du være nogenlunde sikker på, at der findes en certificeret botox-behandler i nærheden. Nedenfor gennemgår vi et par af de klinikker, som holder til i henholdsvis København, Odense og Aalborg. 

Botox i København 

Befinder du dig i hovedstadsområdet har du mange muligheder, hvis du ønsker en botox-behandling. Du kan for eksempel tage forbi Roskilde Privathospital. Hos Roskilde Privathospital tilbyder mange forskellige behandlinger, og det er et topmoderne privathospital beliggende tæt på København. 

Botox i Odense 

Priserne for botox er som regel lidt lavere i Odense end i København. Dette skyldes hovedsageligt, at der ikke er lige så mange behandlere uden for hovedstadsområdet som inden for. Bor du i Odense, kan du dog alligevel sagtens finde en erfaren behandler. CeriX holder både til i København, i Odense og i Aalborg. Klinikkens behandlinger koster mellem 500 kr. og 2.000 kr., og her kan du få mængderabat, hvis du bestiller din behandling hos CeriX. 

Botox i Aalborg 

Befinder du dig i Aalborg, kan du også få din behandling hos CeriX. Klinikken ligger i midten af Aalborg, og priserne er de samme som hos klinikken i Odense. 

Uanset hvilken klinik du vælger, skal du huske at være grundig, når du gør din research. Alle ovenstående klinikker sidder klar til at besvare dine spørgsmål på både mail og telefon. 

Hvorfor vil vi gerne se godt ud? 

Jeanne Fløe, som er autoriseret psykolog og specialist i klinisk psykologi og sundhedspsykologi har skrevet en artikel om dette emne. Denne artikel er den primære kilde til dette afsnit. 

For mange er forfængelighed et negativt ladet ord. Men der er faktisk flere gode grunde til, at de fleste af os gør, hvad vi kan for at se godt ud. 

For det første kan det være svært at holde selvværdet i orden, hvis ikke vi dedikerer en vis mængde tid til vores udseende. Selv den mest triste dag føles ofte lidt mere overskuelig, hvis vi tager et langt bad, klæder os pænt på og sørger for, at håret sidder som det skal. For det andet gør vi som regel det bedste indtryk på andre, når vi har haft tid til at kigge os nogenlunde tilfredse i spejlet, før vi træder ud ad døren. Hvis du for eksempel skal til jobsamtale, er det ret usandsynligt, at du tager afsted iklædt joggingbukser og en hullet T-shirt. For det tredje får vi en følelse af at sætte et eksempel for folk omkring os, når vi dyrker forfængeligheden. 

Forfængelighed kan komme til udtryk på flere måder. Nogle skifter regelmæssigt garderoben ud, så deres skab altid rummer mindst ét sæt tøj, der styrker selvtilliden. Andre frekventerer regelmæssigt en frisør, en neglesalon eller en spa. Mange bruger make-up til at dække de mest fremtrædende rander under øjnene og til at sikre en sundt udseende ansigtskulør. Og så er der dem, der sværger til de lidt mere invasive behandlinger som for eksempel botox. I modsætning til for eksempel tøj og make-up, kræver botox ikke din tid på daglig basis. En botox-behandling er ikke en permanent løsning. Men den har en længere virkning end de fleste andre af de tricks, du bruger for at føle dig attraktiv. 

Opsummering og afrunding: Hvad skal jeg være opmærksom på ved botox? 

Botox har længe været kendt inden for lægevidenskaben. Gennem tiden har midlet både været anvendt mod migræne, spastiske lammelser og andre fysisk baserede lidelser. I dag er botox dog mest udbredt inden for det kosmetiske felt. For dem, der gerne vil optimere deres udseende, er botox i dag den kosmetiske vej frem. Botox kan blandt andet injiceres i panden, under øjnene og i kæben, og målet er altid en yngre udseende hud for patienten. 

Når du skal have foretaget en botox-behandling, vil du altid som det første skulle have en konsultation med certificeret behandler. Under konsultationen vil I gennemgå dine forventninger, og du vil derefter skulle vente i to døgn, før du får den første behandling. Dette skyldes, at du skal have lidt tid til at tænke over, om botox er den rette løsning for dig. Botox-behandlinger er almene, men midlet har både fordele og ulemper. 

Fordelene omfatter blandt andet, at botox kan minimere dine rynker, optimere dit smil og bruges som værn mod både migræne og svær sved. Ulemperne omfatter, at selv de billigste behandlinger er dyre, og at du efter en behandling kan opleve bivirkninger som for eksempel hovedpine, kvalme og problemer med din ansigtsmimik. Dertil er botox kun en midlertidig løsning. Midlet holder i maks. 6 måneder, hvorefter du skal bestille en ny behandling, hvis du da er interesseret i at bibeholde den glattere udseende hud. Husk at tænke dig godt om, før du går i gang med behandlingen, og spørg altid din behandler til råds, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til dit forløb med botox.  

Kildereferencer

I løbet af denne tekst har vi anvendt disse videnskabelige kilder: 

  • Pharmaceutical-journal.com
  • Sundhed.dk
  • Fitnesshealth101.com 
  • Cerix.dk
  • Roskildeprivathospital.dk
  • Altompsykologi.dk
  • Nksk.dk
  • Aleris-hamlet-cosmetic.dk

Denne side er anmeldt af: Tilde N. Johnsen Rating 10/10

Dette indlæg har fået NAN stjerner baseret på 0 anmeldelser fra vores brugere.
Bedøm dette indlæg
Forfatter

Skriv en kommentar