fbpx

Vi ønsker alle en smuk og ungdommelig hud hele livet, og derfor kan det være frustrerende at finde permanente karsprængninger i ansigtet og på kroppen. Karsprængninger er et hyppigt forekommet fænomen, som rammer op til ca. 50% af den danske befolkning. Døjer du med karsprængninger, er du således langt fra alene. 

Her i artiklen kan du læse mere om årsagen til karsprængninger, samt hvordan du kan behandle og forebygge karsprængninger på både krop og i ansigtet. 

Hvad er karsprængninger – og er det farligt? 

Vascular Ruptures ExplainationKort fortalt er karsprængninger en tilstand, hvor de små blodkar i huden sprænges som følge af skader på karvæggene. Det er ikke en farlig tilstand, og der er sjældent sundhedsmæssige komplikationer forbundet med karsprængninger. 

Dog er det for mange et kosmetisk problem, da karsprængninger kan fremstå meget tydelige i hudens overflade. Typisk vil de have form som forgrenede træer, edderkoppespind eller lyn. De kan desuden forekomme i mange forskellige størrelser, alt efter hvor store blodkar der er tale om, og hvor mange blodkar der er beskadiget på et område (kilde: sundhedsguiden.dk).

Karsprængninger på kroppen

Mange danskere begynder at lide af karsprængninger på kroppen på et tidspunkt i voksenlivet. Særligt er det helt almindeligt at udvikle større eller mindre karsprængninger på benene, hvilket kan være til stor gene, da karsprængninger på benene ofte tydeligt kan ses. Af denne årsag bliver mange ramte selvbevidste og kan endda miste lysten til at gå i short eller kjoler og nederdele.

Årsager til karsprængninger på kroppen 

varicose veins 1Der er forskellige årsager til, at vi kan udvikle karsprængninger på kroppen. De tre hyppigste årsager til karsprængninger på kroppen er: 

    1. Alder: I takt med at vi bliver ældre, forringes elasticiteten i vores hud. Det betyder blandt andet, at venevæggene svækkes helt naturligt, hvilket altså kan resultere i karsprængninger hos nogle (kilde: sundhedsguiden.dk). 
    2. Genetisk disposition: Som med så mange andre sundhedsmæssige vilkår i vores liv, vil der være genetiske årsager til, at nogle mennesker er hårdere ramt af karsprængninger end andre (kilde: sundhedsguiden.dk).  
    3. Solskader: Ifølge sygeforsikring.dk kan solskader over flere år være med til at svække karvæggene og give synlige karsprængninger i huden.

Graviditet kan i nogle tilfælde også fremprovokere karsprængninger. Dette skyldes især, at graviditet ændrer hormonbalancen i kroppen, hvilket kan være med til at svække karvæggene i blodkarrene (Panicker et al., 2016). 

Derudover kan visse livsstils- og hudsygdomme også være årsag til udviklingen af karsprængninger på kroppen (kilde: sundhedsguiden.dk). Hvis du tror, at en sygdom kan være årsag til dine karsprængninger, er det vigtigt, at du konsulterer din egen læge. 

Cerix logo

CeriX er et velkendt dansk brand med speciale i kosmetiske behandlinger. Virksomheden har 7 klinikker og er registreret samt godkendt af styrelsen for patientsikkerhed.

Læs om andres oplevelser med CeriX her

Karsprængninger i ansigtet

Vascular RupturesKarsprængninger i ansigtet kan for mange mennesker føre til endnu større gener end karsprængninger på kroppen. Dette skyldes særligt, at forekomster i ansigtet er sværere at skjule. Karsprængninger på næse, kinder og kindben er de mest almindelige. 

Årsager til karsprængninger i ansigtet

Der er flere årsager til karsprængninger i ansigtet. De tre mest almindelige er: 

    1. Sol, vind og vejr: Huden i ansigtet er hos mange mennesker ganske fin, og derfor kan flere års skader fra vind, vejr og sol sommetider vise sig som karsprængninger (kilde: sygeforsikring.dk). 
    2. Genetisk disposition: Lige som med karsprængninger på kroppen, kan vores gener også have stor indflydelse på, hvor tilbøjelige vi er til at udvikle karsprængninger i ansigtet. 
    3. Rygning og alkohol: Rygning og alkoholforbrug kan forstørre blodkarrene, hvilket med tiden kan svække karvæggene, så karsprængninger dannes. 

Udover disse ganske hyppige årsager til karsprængninger i ansigtet, kan en anden mulig årsag også findes i hudsygdommen Rosacea. Dog er der kun omkring 5% global prævalens af denne sygdom, hvorfor der formentlig er andre årsager til, at du oplever karsprængninger i ansigtet. Rosacea er en permanent inflammatorisk tilstand i huden, som hovedsageligt viser sig som rødme i ansigtet omkring næse og kinder, men også kan give akne-lignende symptomer (kilde: sundhed.dk). Er du i tvivl om, hvorvidt du lider af Rosacea, bør du kontakte din læge, så I sammen kan finde frem til det bedste behandlingsforløb for dig. 

Karsprængninger behandling

Selvom karsprængninger sjældent er fysisk mærkbare, er mange plaget af de kosmetiske gener, som synlige sprængte blodkar kan medføre. Derfor er fjernelse af karsprængninger et helt naturligt ønske. Der findes forskellige måde at behandle karsprængninger på, men det er vigtigt at vide, at alle behandlingsformer kan have varierende effekt på forskellige personer. Samtidig skal det bemærkes, at behandling af eksisterende karsprængninger ikke hæmmer forekomsten af nye, hvorfor der ikke er tale om en simpel, permanent løsning på problemet. 

De tre primære behandlinger af karsprængninger er laser, IPL og sklerosering. Læs mere om de tre typer herunder, hvordan de foregår, og i hvilke tilfælde de anvendes. 

Laserbehandling af karsprængninger

Vascular Rupture treatmentIfølge netdoktor.dk er laserbehandling til fjernelse af karsprængninger den mest hyppige behandlingsform. Dette skyldes særligt, at teknologien i løbet af de sidste år er blevet mere udbredt, da risiko for ar-dannelse med denne behandling er meget lille. Laserbehandling anvendes hovedsageligt til fjernelse af karsprængninger i ansigtet, da disse ofte er mindre og sidder tæt på hudens overflade, hvorimod karsprængninger på ben ofte er større og kræver anden behandling. Nogle typer karsprængninger på ben kan dog behandles med laser. 

Kort sagt fungerer laserbehandlingen på den måde, at lyset optages i hæmoglobinet (blodets farvestof), hvor lyset omdannes til varmen. Varmen får derefter blodet til at størkne, så karrene lukker sig og forsvinder. For personer med Rosacea findes en ekstra gevinst ved laserbehandling, idet lyset herfra også påvirker talgkirtlerne, så disse skrumper og hudens overordnede tilstand bliver pænere (kilde: sygeforsikring.dk).

Det er værd at bemærke, at huden kan føles varm efter behandlingen, hvorfor det kan være rart at blive afkølet med kølig luft under og efter. 

IPL-behandling af karsprængninger 

IPL (Intense Pulsed Light) er en særlig form for laserbehandling, som kort sagt er en teknologi, der anvender et bredt spektrum af lys i forskellige bølgelængder. IPL-udstyr kan indstilles meget præcist, så det tilpasses forskellige hudtyper. IPL skal typisk foretages af flere omgange, og de fleste kunne forvente at se positive effekter efter 1-3 behandlinger med ca. fire ugers mellemrum mellem hver behandling (kilde: cerix.dk)

Ligesom laserbehandling anvendes IPL hovedsageligt til fjernelse af karsprængninger i ansigtet. IPL-behandlingen tager ganske kort tid i sig selv, og der kan opstå en smule ubehag, når lyset rammer huden. Til gengæld er fordelene ved IPL, at det er en ganske alsidig behandlingsform, som kan anvendes på relativt store behandlingsområder og ikke skader selve hudens overflade (Iyengar et al., 2018). Derudover er der ganske milde og sjældne bivirkninger forbundet med netop denne behandlingstype; herunder midlertidige pigmentforandringer og små blærer på huden, som også forsvinder igen af sig selv (Fodor & Bota, 2020).

Roskilde privathospital logo

Roskilde Privathospital er en af de førende klinikker indenfor diverse kosmetiske behandlinger. Virksomheden lægger stor vægt på kvalitet, etik, engagement og omhu.

Læs om andres oplevelser med Roskilde Privathospital her

Sklerosering til fjernelse af karsprængninger 

Before and After

Sklerosering – også kaldes mikroskleroterapi – er en behandlingsform, hvor et lokalirriterende middel sprøjtes direkte ind i de blodkar, hvor karsprængningerne findes. Midlet, der indsprøjtes, får blodkarrene til at trække sig sammen, så karsprængningerne forsvinder og ikke længere er synlige i hudens overflade. Sklerosering er en teknik, som kan anvendes på områder, hvor karsprængningerne er større og mere markante. Derfor anvendes sklerosering oftest på benene frem for i ansigtet. 

Nogle af de primære fordele ved Sklerosering er, at behandlingen kan foretages uden bedøvelse og kan foregå hos lægen (kilde: mayoclinic.org). Der anvendes en ganske tynd nål til selve indsprøjtningerne, og disse nålestik kan give let svien, mens behandlingen udføres. 

Det er ikke altid, at behandlingen kan ses med det samme, og sommetider vil der være behov for 2-4 behandlinger for at opnå et tilfredsstillende og vedvarende resultat (kilde: Dansk Venecenter). 

Forebyggelse af karsprængninger 

Som sagt er nogle mennesker mere genetisk disponeret for karsprængninger, samtidig med at en af de primære årsager til karspringninger er naturligt ælde og mindskning af hudens elasticitet. Det er således svært at gardere sig helt mod, at karsprængninger opstår. 

Dog er der enkelte ting, du kan gøre for at forsøge at minimere risikoen for forekomsten af nye karsprængninger både på ansigt og krop. De to primære former for forebyggelse er: 

  1. Undgå solskader: Følg som udgangspunkt Sundhedsstyrelsens retningslinjer, når det kommer til sol: undgå at få direkte sol mellem 12 og 15, brug solhat, søg skygge og brug solcreme (kilde: Sundhedsstyrelsen). 
  2. Undgå overdrevet indtagelse af alkohol: Som nævnt kan alkohol irritere blodkarrene og danne karsprængninger. Derfor kan en reduktion i alkoholindtagelse også virke forebyggende på karsprængninger. 

Det er vigtigt at bemærke, at du ikke kan gøre noget for at forebygge hudsygdommen Rosacea. Den er arvelig, og man ved endnu ikke præcis, hvad der forårsager den. Dog kan du undgå forværring af sygdommen gennem solbeskyttelse og ved at undgå at indtage mad og drikke, som kan irritere blodkarrene – eksempelvis varm mad og drikke samt alkohol (kilde: sygeforsikring.dk).

Priser på behandling af karsprængninger 

Som udgangspunkt er karsprængninger et kosmetisk problem og ikke så meget et sundhedsmæssigt problem. Derfor vil du i langt de fleste tilfælde selv skulle betale for behandlingen. Du kan dog vælge at konsultere med din almindelige læge, inden du besøger en dermatolog for at høre, hvorvidt din karsprængninger skyldes en sygdom, som der kan være tilskud til at behandle gennem det offentlige. 

Det er relativt dyrt at blive behandlet for karsprængninger i Danmark – særligt hvis du skal have mange behandlinger for at opnå et tilfredsstillende resultat. For eksempel koster en IPL-behandling af næsen omkring 1000 kr. per gang, mens første behandling af karsprængninger på benene med sklerosering koster knap 2000 kr. (kilde: cerix.dk). 

Bemærk at der ofte vil være prisforskel på tværs af klinikker i Danmark. Det er en god idé at undersøge forskellige klinikker og eventuelt læse brugeranmeldelser af forskellige steder, inden du vælger en klinik. Det er nemlig vigtigt, at du føler dig tryg og godt tilpas netop det sted, hvor du vælger at få behandling.

Vi håber, at du med denne artikel er blevet klogere på, hvad karsprængninger er, hvor de hyppigst forekommer, samt hvordan du kan behandle dem og forebygge dem. 

Kilder  

Til udarbejdelsen af denne artikel, har vi anvendt en række kilder. De primære kilder, som har bidraget med viden og materiale til artiklen, kan du se her. 

Hjemmesider: 

Sundhed.dk – Sundhed er Danmarks fælles offentlige sundhedsportal, som blev etableret i 2003. Deres artikel om Rosacea er udarbejdet af: 

  • Tove Agner, overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
  • Annika Norsk Jensen, speciallæge i almen medicin, ph.d.,
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød

NetDoktor.dk – NetDoktor er en dansk sundhedsside, som formidler lægevidenskab i et jordnært sprog. På den måde er de med til at nedbryde barrierer mellem lægefagligt personale og helt almindelige danskere. Indlæg på NetDoktor.dk skrives, redigeres og opdateres af flere end 150 af Danmarks mest fremtrædende læger, speciallæger og andre eksperter. 

Sundhedsguiden.dk – Sundhedsguiden har siden 1999 leveret gratis tilgængelig information om sundhed, sygdom, forebyggelse og symptomer inden for et meget bredt område. Sundhedsguiden har en bred vifte af skribenter, som bidrager med viden og udarbejdelse af deres artikler. Langt de fleste af skribenterne er medicinsk uddannede. En komplet liste over alle skribenter på sundhed.dk kan findes her

Sygeforsikring.dk – Sygeforsikring.dk – også kaldet ’danmark’ – er den primære private sygeforsikring, der findes i Danmark i dag. I deres nyhedsbrev ”Nyt & Sundt” findes en lang række sundhedsmæssige artikler, som omhandler sygdom, forebyggelse og behandling. Nyhedsbrevet er udarbejdet i samarbejde med Netdoktor, og det er Netdoktor.dk, som er ansvarlig for indholdet i artiklerne. 

Mayo Clinic – Mayo Clinic er blandt de absolut mest anerkendte medicinske institutioner i verden. Mayo Clinic er et amerikansk non-profit og videnskabeligt sundhedscenter beliggende i Minnesota, USA. De har fokus på integreret klinisk praksis og forskning og beskæftiger mere end 4.500 læger og forskere. 

Deres artikel om behandling af karsprængninger er udarbejdet sammen med Lawrence E. Gibson, M.D., en læge med speciale i dermatologi, som har været hos Mayo Clinic siden 1986. 

Videnskabelige artikler: 

Fodor, L., & Bota, O. (2020). Complications After IPL Treatment. In L. Fodor & Y. Ullmann (Eds.), Aesthetic Applications of Intense Pulsed Light (pp. 195–216). Springer International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-030-22829-3_18

Iyengar, S., Nouri, K., Bjerring, P., Christiansen, K., Weiss, R. A., Munavalli, G. S., Choudhary, S., & Leiva, A. (2018). Intense Pulsed Light (IPL). In K. Nouri (Ed.), Lasers in Dermatology and Medicine: Dermatologic Applications (pp. 275–283). Springer International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-319-76118-3_17

Panicker, V. V., Riyaz, N., & Balachandran, P. K. (2016). A clinical study of cutaneous changes in pregnancy. Journal of Epidemiology and Global Health, 7(1), 63. https://doi.org/10.1016/j.jegh.2016.10.002

Læs også Behandling af karudvidelser på benene udgivet af molholm.dk

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Redaktionen

Skriv en kommentar