fbpx

Er der bluser eller kjoler i klædeskabet, du bevidst undgår gang på gang? Ganske enkelt fordi ærmet skærer så højt oppe på armen, at dine mormorarme bliver en tand for tydelige?

Mormorarme er et udtryk for slap hud, der ”hænger” på undersiden af overarmene. Det er et fænomen, der ses hos både unge og ældre. Det er de færreste, der synes, at det er videre kønt – og mange føler derfor også, at de bliver nødt til at dække armene eller skjule mormorarmene bedst muligt.

Mormorarme kommer mange af os til at stifte bekendtskab med på et eller andet tidspunkt i livet. Udtrykket refererer til, at det gerne er aldersrelateret, men faktum er dog, at mormorarme eller overskydende hud også kan skyldes andre faktorer. Mormorarme kan lige så vel være et resultat af usund kost, dårlige livsstilsvaner, inaktivitet, stress, vægttab eller graviditet.

Spørgsmålet er: Skal du gøre dig forhåbninger om at kunne slippe af med mormorarmene? Svaret er ja. Du kan gøre en masse for at tage kampen op mod den slappe hud – både på den korte og lange bane. Skønhedsklinikken CeriX og Roskilde Privathospital tilbyder f.eks. professionel rådgivning og behandlinger med permanente resultater.

Hvorfor får jeg mormorarme?

Du får ikke mormorarme over én enkelt nat, det er en løbende proces.

Den primære årsag til mormorarme skal findes i, at dit bindevæv bliver slapt, muskelmassen forsvinder, og der i stedet lagres fedt i området – fedtmassen bliver ganske enkelt for høj. Du vil derfor kunne føle og se, hvordan huden begynder at ”daske fra side til side”, når du bevæger armen. I takt med at vi bliver ældre, vil huden miste mere af sin elasticitet, og du vil derfor kunne opleve løbende, at huden ganske naturligt bliver mere slap. Det er noget, du ser flere steder på kroppen, f.eks. i ansigtet og på maven. Til tider kan du føle, at alt trækker i en sydlig retning.

Glemmer du at træne dine arme – især strækkemusklen triceps på bagsiden af armen – samtidig med at du spiser lidt for meget sukker i forhold til dit aktivitetsniveau, vil du også kunne få problemer med mormorarme. Det er underordnet, om du er ung eller gammel (kilde: Netdoktor.dk).

Det kan ofte forekomme, hvis du har et ret stillesiddende job f.eks. i et kontormiljø, hvor du sidder en del ved computeren. Det er her også værd at nævne, at stress kan være en udløsende faktor for ophobning af fedtdepoter f.eks. omkring armene. Når kroppen stresser, går den i forsvarsmode og polstrer sig ekstra godt mod de kommende udfordringer. Nøglen er kort sagt at opretholde en god balance mellem restitution og aktivitet.

Overskydende hud kan i øvrigt også være resultatet efter en graviditet eller et større vægttab. Ifølge Netdoktor.dk vil der efterlades mere overskydende hud på de punkter, hvor kroppen forinden har været størst. For kvinders vedkommende gælder det særligt områder som bryst, mave, lår og arme, mens det primære område for mænd er mave- og brystregionen.

Hvad gør jeg, hvis sund kost og træning ikke virker?

Nogle får bedre resultater end andre, når det kommer til træning. Selvom du træner og træner, kan der være enkelte fedtdepoter, der er svære at få bugt med. Heldigvis findes der også her en god hjælp. Du kan f.eks. fået foretaget et kosmetisk indgreb, hvor den overskydende hud fjernes ved en operation.

I dag har de fleste et ret afslappet forhold til kosmetiske indgreb, og flere får udført alt fra permanent hårfjerning til brystløft. Indgrebene bliver på Netdoktor.dk klassificeret ud fra kategorierne medicinske, psykosociale og kosmetiske.

Du kan få dækket din operation af det danske sundhedsvæsen, hvis indgrebet vurderes til at have en medicinsk karakter. Resulterer den overskydende hud i medicinske gener, såsom hudirritation, kan du altså få dækket udgifterne. Det samme gælder ved væsentligt psykosociale gener, hvor den overskydende hud har en negativ indvirkning på den sociale interaktion med andre individer. Hører dit indgreb til i kategorien kosmetisk, skal du en tur forbi et privathospital.

Fjern mormorarmene med hudreduktion

Ét af de danske privathospitaler, der udfører hudreduktion på arme, er Roskilde Privathospital. Hospitalet blev etableret tilbage i 1994 og er i dag førende inden for områder som fedtsugning, brystforstørrelse, brystløft og øjenlågsoperationer.

Når det drejer sig om en hudreduktion i forbindelse med mormorarme, skal problemet være af en svær grad, inden man tyer til operation. Årsagen er den ardannelse, der kan skabe nye problemer for patienten.

Du vil derfor skulle forvente, at du skal igennem en grundig forundersøgelse, hvor de forskellige muligheder bliver afdækket, og hvor plastikkirurgen kommer med en ærlig redegørelse af problemets omfang. I Danmark skal du være fyldt 18 år for at kunne få en kosmetisk operation. Samtidig skal der også gå minimum en uge mellem forundersøgelse og operation, så du ikke bliver kastet ud i en operation, der ikke er velovervejet.

Du skal være opmærksom på, at når du lægger dig under kniven og får fjernet overskydende hud ved en operation, så vil du også skulle regne med en vis restitutionstid (kilde: Roskilde Privathospital).

Vil du helst undgå operationer, kan du også gå en anden vej: fedtfrysning af fedtdepoterne.

Fedtfrysning – det nye middel mod mormorarme

Forskellige former for fedtfrysningsteknologier trender netop nu på beauty-markedet. Det skyldes i høj grad, at fedtfrysningen udviklet ved Harvard University tilbage i 1970’erne kan klares helt uden bedøvelse og operation. Der er stort ingen bivirkninger ved behandlingen. Eneste minus er reelt set, at resultatet først ses efter et par uger og af og til måneder. Så du skal have en vis portion tålmodighed.

CeriX er en af de mest velrenommerede klinikker i Danmark, når det kommer til fedtfrysning af armene, og her kan behandlingen udføres på 8-12 uger via en CoolTech-behandling.

Der foretages en grundig forundersøgelse, hvor både patient og behandler lægger en plan for de ønskede resultater. Måske vil du sammen med mormorarmene også gerne have behandlet ”kærlighedshåndtagene” eller lårene.

Behandleren kan også hjælpe med at afgøre, hvad der er realistisk, og om fedtfrysningen vil have en reel virkning i dit tilfælde. Der kan være særlige medicinske tilstande, der gør, at du ikke må modtage den særlige form for behandling. Men langt ofte vil du opleve, at behandlingen kan give en rigtig god virkning (kilde: CeriX).

Behandlingen med fedtfrysning

Der findes forskellige behandlinger inden for området, men teknologien er den samme. Via en målrettet behandling – f.eks. på overarmene – fryser man bestemte fedtdepoter ved en meget lav temperatur. Det sker ved hjælp af en specialudviklet maskine. Forskning har vist, at man kun fryser fedtdepoterne væk. Der sker ikke skader på det omkringliggende væv, så kun fedtet rammes (kilde: CeriX).

Når fedtdepoterne er blevet frosset væk, tager kroppens naturlige processer over. Via lymfesystemet bliver de fyldte fedtceller udskilt, så resultatet er permanent. Som udgangspunkt har vi som individer et fast antal fedtdepoter, og de kan udvide sig eller blive mindre alt efter, om du tager på eller taber dig. Med fedtfrysning fjerner du kort sagt fedtdepoterne for evigt.

Det er imidlertid ikke en behandling, der virker som en vidunderkur som erstatning for et større vægttab. Der skal du selv i gang på fitnessmaskinerne, men fedtfrysning er et godt supplement til dig, der ønsker at tone kroppen i specifikke zoner.

Eftersom en række naturlige processer i kroppen bliver aktiveret under processen, må du også have lidt tålmodighed, inden du kan se det endelige resultat. Fedtfrysning kræver imidlertid ingen restitutionstid, så du kan f.eks. gå på arbejde i hele perioden (kilde: CeriX).

Hvordan tager jeg kampen op med mormorarme?

Det kan være svært at hamle op med alderen og den naturligt manglende elasticitet, men du kan sætte gang i en række initiativer, der får kroppen til at tage sig ud fra sin bedste side.

Ved du allerede nu, at mormorarmene skyldes inaktivitet og en dårlig kost, så er det her, du skal sætte ind. Et vægttab kan være med til at sætte skub i, at du får fjernet fedt fra flere dele af kroppen. Begynd med at tage et kritisk blik på din nuværende kost. Er den varieret? Sund? Indeholder den nok proteiner?

Indtager du en proteinrig kost, vil du også bedre kunne stabilisere dit blodsukker og føle dig mæt i længere tid ad gangen, ligesom du sætter gang i forbrændingen. Du får dermed med stor sandsynlighed bugt med de små usunde mellemmåltider, der kan være de store syndere i det lange løb. Ernæringseksperter anbefaler, at du indtager minimum 100 gram protein på daglig basis (kilde: Alt.dk).

Træning er vejen frem

Træning, træning og træning. Der er ingen vej udenom ifølge en artikel om mormorarme på Alt.dk. Sammen med en god og sund kost bør du sørge for, at du får integreret noget træning i din hverdag for at komme mormorarmene til livs. Du kan naturligvis godt sigte din træning mod bestemte punkter som armene, men forsøg gerne at variere træningen, så du sætter gang i en helstøbt proces. Du skal som udgangspunkt både have gang i punkttræning samt styrketræning og den fedtforbrændende træning for resultater

Hos BT kan du finde gode idéer til, hvordan du punkttræner dine arme. Mange af øvelserne er ret nemme og kan udføres uden ekstra redskaber lige der, hvor du er.

Nogle af de træningsøvelser, der virker allerbedst mod mormorarme, er de helt klassiske armbøjninger samt dips, hvor du hænger i en stang og trækker dig selv op. Du skal derfor generelt tænke i bøj- og strækøvelser, når det handler om at få flotte, slanke arme – men stadig i kombination med en varieret træning.

Konklusion

Hvad enten du vælger fedtfrysning hos CeriX, et kirurgisk indgreb hos Roskilde Privathospital eller går i gang med at træne dine mormorarme væk, kan det resultere i en række andre gavnlige effekter. Resultatet vil vise sig ved, at det bliver en fornøjelse at hive tøj ud af klædeskabet – simpelthen, fordi det alt sammen sidder bedre og ikke afslører dine tidligere mormorarme. Både din indre og ydre skønhed vil få et naturligt boost.

Følger du op med mere søvn, en sund kost og mere træning, vil du også kunne få bugt med mavedeller, store lår og det ekstra fedt på rumpen. Ligesom fedtet ikke sætter sig over en enkelt nat, kræver det også en vis portion ihærdighed for at få bugt med alt fra hudlapper under armene til kærlighedshåndtagene i maveregionen. Men den gode nyhed er, at det ikke er en umulig kamp. Du skal blot væbne dig med tålmodighed uanset hvilken fremgangsmåde, du vælger til at bekæmpe mormorarmene med.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder. I vores arberjde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

Websitet Alt.dk samler nyhedsartikler fra magasinerne Alt for Damerne, Fit Living, Hendes Verden, Hjemmet, Rum, Boligliv, Eurowoman og Vores Børn.
Vi har anvendt en specifik artikel på Alt.dk, hvor vi har hentet gode tips til, hvordan du slipper af med dine mormorarme. Alt.dk kommer eksempelvis med gode træningstips.

Du kan se artiklen her

Netdoktor.dk er et website, hvor der kan hentes viden om lægefaglige emner. Indholdet bliver forfattet af mere end 150 læger og eksperter inden for området. Websitet har hver måned 2 mio. besøg.
Vi har i vores gennemgang anvendt en artikel på Netdoktor.dk, der omhandler, hvordan man fjerner overskydende hud. Artiklen kommer bl.a. ind på definitionen af overskydende hud samt de tiltag, man kan iværksætte for at komme den overskydende hud til livs.

Du kan se artiklen her

BT er en af Danmarks største tabloidaviser, og den bliver udgivet af Berlingske Media. Avisen blev grundlagt tilbage i 1916.
Vi har i vores gennemgang af mormorarme anvendt BT’s artikel ”Slank de rigtige steder: Vink farvel til mormorarme, flade balder og topmave”. Artiklen giver gode tips til, hvordan du via kost og træning hurtigt kan slippe af med dine mormorarme.

Du kan se artiklen her

FAQ

🧐 Hvordan træner man mormorarme?

Du skal primært sørge for at udføre en del bøj- og strækøvelser i din træning – gerne med de klassiske armbøjninger og dips, hvor du hænger i en stang og løfter dig op.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

🤔 Hvordan fjerner man mormorarme?

Et godt første skridt er en sund kost og varieret træning, der omfatter flere bøj- og strækøvelser med armene, og gerne armbøjninger og dips. Alternativet kan være fedtfrysning og i svære tilfælde en hudreduktion ved operation.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

🤩 Hvorfor får man mormorarme?

Et godt første skridt er en sund kost og varieret træning, der omfatter flere bøj- og strækøvelser med armene, og gerne armbøjninger og dips. Alternativet kan være fedtfrysning og i svære tilfælde en hudreduktion ved operation.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Redaktionen

Skriv en kommentar