fbpx

Det er nok de færreste danskere, der har kunnet se sig fri for bumser i ansigtet i løbet af deres teenageår. Faktisk har cirka 80 procent af alle teenagere døjet med bumser i enten mild eller svær grad. Og netop fordi bumser og akne er noget, der oftest forbindes med teenagere, er der også en stor stigmatisering, når voksne går rundt med bumser eller har akne ar i ansigtet.

Hvis du selv bærer rundt på akne ar, har du sikkert mærket, hvordan det kan påvirke både dit fysiske og dit mentale helbred. Mange danskere med akne ar føler, at de er mindre smukke, og at de bør skjule deres ar i ansigtet med en masse makeup. Det samme gælder danskere med karsprængninger, der føler, de konstant bliver nødt til at dække huden med tøj.

Heldigvis er teknologien blevet så god i dag, at det er blevet muligt både at forebygge og behandle akne ar med forskellige midler og behandlinger. I denne artikel vil vi introducere dig for hvilke valg du kan tage, så du bliver mere tilfreds med dit udseende.

Hvad er akne? 

skal du passe på din hud”Akne” er det mere kliniske ord for dét, langt de fleste af os har døjet med på et eller andet tidspunkt: bumser. Akne rammer typisk i ungdommen – især efter puberteten – fordi kroppens produktion af det mandlige kønshormon øges. Det fører til, at talgkirtlerne i huden bliver stimuleret, og produktionen af hudfedt bliver større. 

Problemet er bare, at talgkirtlerne kan forsnævres, og hudfedtet får svært ved at komme ud. Der kan opstå hudorme, som enten kan være små hvide hævelser eller mørke små prikker, og når de bliver betændte, kan de udvikle sig til bumser, der er fyldt med pus.

Akne ar opstår, når de store bumser er præget af større knuder eller bylder. Det er ikke altid, at bumser efterlader ar, men hvis du er særligt hårdt ramt af svær akne, kan det præge din hud i mange år.

Sådan kan akne behandles

Hvis du er så uheldig, at din akne har ført til ar i ansigtet, er der heldigvis flere måder, du kan fjerne ar efter bumser. Du skal dog være bevidst om, at din hud aldrig bliver, som den var engang, da skaden allerede er sket. Men du kan sagtens opnå resultater, der i høj grad minimerer arrene, så de ikke plager dig i hverdagen.

Acne ar behandling går typisk ud på, at hudoverfladen bliver udsat for slibning, så arrene reduceres. Man kan også gøre brug af peeling, laserbehandling eller behandling med Dermaroller. Det kræver dog, at du søger hjælp hos en professionel hudlæge eller plastikkirurg, da det er behandlingsformer, der kræver særlig kendskab.

Disse behandlingsformer er i dag blevet så udbredte, at der findes behandlere overalt i landet. Du kan med fordel tage kontakt til for eksempel CeriX, der er Danmarks største kæde af kosmetiske speciallægeklinikker. Her vil du få en personlig konsultation, så kan du kan finde ud af, hvilken form for behandling, du har brug for. Du kan også booke en konsultation hos Roskilde Privathospital.

Derfor skal du passe på din hud

skal du passe på din hudAkne og bumser er svære at komme uden om, når man er i puberteten. Men du kan sagtens gøre noget for, at det ikke bliver værre end højst nødvendigt. Så snart de første symptomer på akne begynder at vise sig, skal du sikre dig, at din hygiejne i ansigtet og på huden er optimal.

Hvis du vil undgå at få eller forværre akne, skal du:

  • Vaske din hud hver dag med vand og sæbe – brug gerne produkter, der er specielt fremstillet til ansigtet
  • Vær sikker på, at du bruger makeup og pudder, der nemt kan fjernes hver aften
  • Undgå at brug fede hudcremer, da talgkirtlerne bare stoppes mere til – brug i stedet lettere hudcremer
  • Oprethold en sund kost, hvor du får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler og i mindre grad transfedtsyrer
  • Undgå at røre for meget ved din hud – vent til bumserne er ”klar” til at blive taget hul på 

Reagér hurtigt hvis der er sår i ansigtet efter bumser

Selvom det kan være svært at vurdere, om dine bumser har udviklet sig til deciderede akne ar, bør du alligevel reagere i god tid, når de første tegn begynder at vise sig. Akne behøver nemlig ikke nødvendigvis at føre til ar, hvis du forebygger det i god nok tid.

Hvis du har været plaget af bumser i længere tid, og du har gjort noget aktivt for at fjerne din akne, kan der begynde at danne sig ar. Hvis først ardannelse er undervejs, er det vigtigt, at du søger lægehjælp hurtigt. På den måde kan du få råd til, hvordan yderligere ar kan forebygges.

Slibning kan fjerne ar efter bumser

Du kan i høj grad fjerne akne ar ved hjælp af slibning af hudoverfladen. Det hedder på fagsprog ”dermabrasio”, og man bruger samme behandlingsform, når man vil fjerne rynker eller gøre huden mere frisk og ungdommelig igen.

Hudslibning fjerner hudens øverste lag, som tager 5-12 dage at hele. Det lyder måske lidt aggressivt, men det er kun den yderste del af huden, der fjernes, og dermed sker der ikke nogen større skade. Ideen med hudslibning er, at der stimuleres nydannelse af bindevævsstrøg i løbet af helingsprocessen. Det kan til sidst forbedre kvaliteten og udseendet af huden.

Jo dybere slibningen finder sted, desto mere effektivt er det. Dog er der også en risiko forbundet ved dette, da en dybere slibning kan medføre nye ardannelser. Hvis du overvejer denne behandlingsmetode for at fjerne dine akne ar, bør du tage kontakt til en professionel klinik, der forstår sig på at anvende hudslibning, når det kommer til at fjerne sår i ansigtet efter bumser.

Peeling bruges til forbedring af akne ar

Kemisk peeling er én af de behandlingsformer, man har anvendt i længst tid og har flest erfaringer med. I mere end 60 år har læger anvendt kemisk peeling til at forny huden, og peeling bliver mere og mere udbredt i Danmark.

Man kan bruge kemisk peeling i mange sammenhænge, hvor formålet er at forbedre hudens kvalitet og fjerne ujævnheder og pigment. Ved milde peelinger fokuserer man på at forbedre eksempelvis store porer i huden, hvorimod dybe peelinger bruges til at forbedre eksempelvis akne ar.

Peeling bygger på samme grundtanke som hudslibning: Man fjerner hudcellerne, så de skal genopbygges og danne nye hudceller, der er fri for ar. De dybe peelinger gnubbes ind i huden og virker ætsende på hudcellerne, og det nedbryder proteinet i huden. Det lyder måske ikke så rart, men hvis behandlingen udføres af professionelle behandlere, som du eksempelvis finder ved Roskilde Privathospital, bør du ikke være bekymret.

Det er kun i meget sjældne tilfælde, at der opstår bivirkninger efter peeling. Det værste, du kan komme ud for, er, at helingen ikke bliver nær så optimal, og det kan give nye ar og afblegning af huden. 

Laserbehandling kan skabe ny og flot hud

LaserbehandlingÉn af de mere udbredte former for behandling af akne ar er ved at brug af laserteknologi. Laserbehandling er effektivt, når det kommer til milde til moderate akne ar. Der findes flere former for laserbehandling, og ved en professionel klinik som CeriX bliver der anvendt den amerikanske teknologi, der hedder ”Fractional Laser”.

Formålet med laserbehandling er at reducere arvæv ved at lave en kontrolleret skade i hudens bindevæv. Det lyder kontraintuitivt, men ideen er, at kroppen ‘narres’ til at danne nyt kollagen i det behandlede område. Når kroppen reparerer sig selv, dannes der mere kollagen i bindevævscellerne, og arrene vil så trække sig sammen.

”Fractional Laser” er anderledes fra andre lasere – såsom ”CO2–lasere” – da man kan reducere akne ar uden at lave sår på hudens overflade. Det er også derfor, at denne behandlingsform er mere populær og bliver brugt flere og flere steder. Du slipper nemlig for sår i flere uger efter at have været udsat for laserbehandling.

Ligesom ved alle andre behandlingsformer skal du være forberedt på, at der kan være bivirkninger ved laserbehandling. Typiske bivirkninger er hævelse, rødme og svage smerter, men oftest forsvinder dette efter nogle få timer.

Dermaroller provokerer huden til at forny sig

Én af de lidt mere alternative behandlingsformer er brugen af Dermaroller. Det er en skånsom behandlingsform, der har veldokumenterede resultater. Ideen er, at du provokerer dine hudceller til at forny sig selv, hvorefter det øverste hudlag og underhuden styrkes.

En Dermaroller er en ansigtsrulle, der har en masse små nåle på 1 -1,5 mm, der prikker små mikroskopiske huller i huden. Huden begynder så at hele sig selv, og der frigives collagen, som er den primære struktur i bindevævet. 

Den lille ansigtsrulle kan bruges til flere formål ud over at behandle akne ar. Dermaroller kan også hjælpe mod grove porer, solskader og strækmærker, da processen er den samme; huden skal provokeres til at forny sig selv, hvorefter skaderne glattes ud og reduceres til stort set ingenting.

Sådan undgår du at forværre din akne

Når du har besluttet dig for, hvordan du helst vil fjerne ar efter bumser, er det vigtigt, at du ikke forværrer din akne igen. Her skal du tænke i samme baner, som når du vil forebygge at få akne til at starte med. Du skal sikre dig, at din hud i ansigtet bliver vasket med vand og sæbe ofte, og at huden ikke i for lang tid er dækket af cremer eller makeup, der tilstopper kirtlerne. 

Selvom akne som oftest forekommer i teenagealderen, kan akne sagtens forfølge dig resten af livet. Derfor skal du opretholde de sunde vaner – også selvom du allerede er blevet behandlet for akne ar. Selvom behandlingsformerne i høj grad er ufarlige, er det bedst at minimere brugen af behandlinger så vidt muligt.

De gode råd holder altså ved:

  • Vask din hud hver dag med vand og sæbe
  • Brug makeup der nemt kan fjernes hver aften
  • Undgå at brug fede hudcremer 
  • Spis sundt og varieret – undgå de dårlige fedtstoffer
  • Undgå at pille for meget i din akne 

Konklusion

Akne og bumser rammer langt de fleste danskere i teenagealderen. Selvom nogle kan lide af akne hele livet, behøver det dog ikke nødvendigvis at føre til deciderede ar. Men i nogle tilfælde kan aknen være så slem, at der dannes ar, efter der er gået hul på bumserne, og disse ar kan hæmme ens selvværd resten af livet.

Du kan i høj selv gøre en indsats for at nedsætte risikoen for at danne akne ar. Det handler om at holde ansigtet rent, undgå at tilstoppe kirtlerne og spise sundt. Men hvis de første tegn på akne ar begynder at vise sig, bør du søge hjælp hos din læge så hurtigt som muligt.

Hvis der dannes ar efter akne i ansigtet, kan det behandles på flere måder. Du bør dog være bevidst om, at du aldrig kan få den samme hud, som du havde før i tiden, men du kan opnå et resultat, der ikke hæmmer dig i dagligdagen.

De mest udbredte former for behandling af akne ar er slibning, peeling, laserbehandling og Dermaroller. Fælles for disse behandlingsformer er, at huden skal provokeres til at heale sig selv, så der dannes nye hudceller, hvorefter ar og pigmentfejl forsvinder gradvist. Der er meget få risici forbundet med disse behandlingsformer, så længe de udføres af professionelle behandlere. Book en konsultation hos Roskilde Privathospital eller CeriX og få professionel rådgivning og hjælp.

FAQ

🤔 Hvordan kan man fjerne ar efter bumser?

Teknologien i dag er kommet langt, når det kommer til at fjerne akne ar. Du kan i høj grad reducere akne ar ved hjælp af behandlinger, der foregår i hudens yderste lag. Det tæller blandt andet hudslibning, laserbehandling, peeling og Dermaroller. Du bør dog altid søge konsultation ved en professionel klinik.

🤔 Kan akne ar fjernes?

Du kan i høj grad reducere akne ar, så de ikke er synlige og irriterer dig i hverdagen. Det er dog forskelligt fra person til person, hvilken behandling der skal til, og resultatet kan også variere meget. Dog er man kommet langt, når det kommer til at udvikle effektive behandlingsformer, så du bør søge konsultation ved en professionel klinik.

🧐 Kan man fjerne ar i ansigtet?

Akne ar – og ar i ansigtet efter andre lidelser – kan reduceres i høj grad. Din hud vil aldrig kunne komme tilbage til, hvad den var før i tiden, men du kan opnå resultater, der er øger din livsglæde i hverdagen. Det er forskelligt, hvilken behandlingsmetode der passer bedst til dine ar i ansigtet, så du bør undersøge dine muligheder grundigt.

Beskrivelse af kilder

Healthline er er et amerikansk websted, der har til formål at guide læserne til at leve et sundere liv. Deres artikler bygger på videnskabelige undersøgelser og empirisk viden. Vi har gjort brug af artiklerne What You Should Know About Chemical Peels fra 2018, Everything You Want to Know About Laser Treatment for Acne Scars fra 2019 og Do Derma Rollers Really Work? fra 2020. 

Kristeligt Dagblad er én af Danmarks største aviser, og dagbladet har siden 1896 sat særligt fokus på etik, værdispørgsmål og kulturlivet. Avisen har hver dag cirka 100.000 læsere og en stor digital læserskare med 600.000 brugere om måneden. Vi har gjort brug af artiklen ”Hudlidelser kan gøre ondt i sindet” fra 2015. 

Du kan læse artiklen her

Netdoktor.dk har til formål at formidle lægevidenskab i et klart og forståeligt sprog for at nedbryde barrierer mellem læge og patient. Hjemmesiden har hver måned knap 1 mio. brugere og 2 mio. besøg. Vi har gjort brug af artiklerne Bumser og acne (Acne vulgaris) fra 2019, Bumser – Sådan kommer du dem til livs fra 2019 og Kemisk peeling af huden fra 2014.

NHS er Storbritanniens største sundhedshjemmeside, der har mere 50 millioner besøgende hver måned. Vi har gjort brug af artiklen ”Acne – Complications” fra 2019.

Du kan læse artiklen her

Samvirke er Danmarks mest læste månedsmagasin med et oplag på 500.000 eksemplarer. Samvirke skriver om stofområderne mad, sundhed og forbrug, og målet er at guide danskerne til at tage de rette valg, så de kan leve et sundere liv. Vi har gjort brug af artiklen ”Hvorfor får voksne bumser?” fra 2015.

Du kan læse artiklen her

Sundhed.dk er Danmarks fælles offentlige sundhedsportal, som blev etableret i 2003. Vi har gjort brug af artiklen Akne, oversigt fra 2018, som er udarbejdet af speciallæge Tove Agner.

Sundhedsguiden – På Sundhedsguiden kan du finde information om sundhed og sygdom, forebyggelse, helbredelse og symptomer. Forfattere, der bidrager til Sundhedsguidens artikler, tæller en lang række speciallæger, overlæger, psykologer m.m. Vi har gjort brug af artiklen Behandling af rynker – Hudslibning (dermabrasio) fra 2005.

TV2 er ét af Danmarks største og mest anerkendte medier, og det dækker brede emner lige fra samfund og international politik til livsstil og sundhed. Når TV2 skriver om et bestemt emne, underbygges det altid med journalistisk research. Vi har gjort brug af artiklen ”Fik aggressiv akne til at forsvinde – sådan spiser du dig sundere” fra 2018. 

Du kan læse artiklen her

Nyt & Sundt er Sygeforsikringen “danmark”s sundhedsunivers, der har særligt fokus på sundhed, velvære og livsstil. Netdoktor.dk er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til artiklerne. Vi har gjort brug af artiklen ”Bumser og akne (Acne vulgaris)” fra 2015.

Du kan læse artiklen her

Denne side er anmeldt af: Marius C. Olesen Rating 5/5

Forfatter

Skriv en kommentar