Vejen til smukke, velplejede fødder er slet ikke så lang, som du måske tror. Investerer du i et godt pedicuresæt, kan du klare meget af fodbehandlingen i eget hjem. Fordelen ved at vælge et pedicuresæt er, at du får det hele samlet i ét smart sæt, som er nemt at pakke sammen efter brug – i stedet for at du har forskellige dele gemt væk i flere badeværelsesskuffer.
Pedicuresæt er ikke bare en god idé, fordi det holder fødderne flotte og bløde i dine smarte sommersandaler. Når du giver dine fødder en pedicure i ny og næ, forebygger du også diverse infektioner.
Vi har taget et grundigt kig på nogle af markedets bedste pedicuresæt og udvalgt en række til dig. Vi har bl.a. baseret vores valg på, hvordan sættet har klaret sig i tests, og hvad forbrugerne mener om dem.
Det skal du overveje, før du køber et pedicuresæt: :
- Hvor meget må pedicuresættet koste?
- Hvor mange dele indeholder sættet?
- Kan sættet både bruges til pedicure og manicure?
- Kan pedicuresættet betjenes uden ledning?
- Hvor god en batteritid har pedicuresættet?
- Har pedicuresættet integreret LED-lys?
- Kan pedicuresættets forskellige dele betjenes ved forskellige hastigheder?
Klarer pedicuresættet sig godt i tests?
Beurer MP 64 Manicure- & Pedicure Set – Et testvindende pedicure sæt
Høj værdi for pengene
Redaktionens førstevalg er Beurer MP 64 Manicure- & Pedicure Set, der leverer en sublim kvalitet på pedicuren og samtidig brillerer på designsiden. Kombinationen af en klassisk hvid nuance og detaljerne i roséguld er en vinder i ethvert badeværelse. Samtidig kan de 10 medfølgende dele bruges uden brug af ledning, så du får en langt større fleksibilitet.
Beurer MP 64 Manicure- & Pedicure Set har klaret sig godt i tests. Det er bl.a. kåret som samlet testvinder hos tyske Haus.de, mens forbrugerne på Amazon.com i gennemsnit har givet det karakteren 4,6/5. Testsejren hos Haus.de er primært kommet i hus på baggrund af sættets store brugervenlighed, den gode kvalitet på sættet samt de gode resultater, de forskellige dele leverer. Selvom sættet arbejder ved højeste hastighed, forbliver det køligt og behageligt for brugeren. Resultatet bliver silkebløde fødder.
Beurer MP 64 Manicure- & Pedicure Set giver ifølge producenten op til 3 timers brug, og det tager godt 2 timer at oplade det. Det kan benyttes på 3 forskellige hastigheder – 3200, 3800 og 4400 omdrejninger i minuttet.
Om Beurer MP 64 Manicure- & Pedicure Set
Sættet har 10 forskellige dele, der både kan benyttes til hænder og fødder, hvorfor du får et meget komplet sæt. Der medfølger eksempelvis safirdiske med forskellige hårdheder, bl.a. til hård hud samt til at afkorte selv de tykkeste negle. Der medfølger ligeledes forskellige file og fræserdele, så du f.eks. kan løsne indgroede negle.
Ekstra features tæller integreret LED-lys og autosluk-funktion efter 20 minutter.
Vi kan varmt anbefale det lidt dyrere pedicuresæt fra Beurer, da det har mange af de kvaliteter, du bør gå efter. Den store fordel er, at du kan bruge sættet til både hænder og fødder, ligesom det er drevet af batterier. De forskellige dele giver også mulighed for at komme godt rundt i pedicuren – og resultatet er upåklageligt.
Der er især fokuseret på forskellige diske, file og fræserenheder. Kritikken fra Haus.de går bl.a. på, at der mangler lidt ekstra småtilbehør, såsom en negleskubber eller negleklipper, der er centrale dele i en fodbehandling.
Fordele:
- Leverer en flot finish
- Kan rotere begge veje
- Flot design med integreret LED-lys
Specifikationer:
- Fungerer til manicure og pedicure
- Batteridreven
- Autosluk efter 20 minutter
- 10 forskellige bits, herunder safirdiske, file, fræsere og sliber
Ulemper:
- Højere pris
- Mangler lidt småtilbehør
Beurer MP 41 Manicure & Pedicure Set – effektivt elektrisk manicure sæt
Bedste pedicure sæt til prisen
Søger du et enkelt og billigt pedicuresæt, er Beurer MP 41 klar til at imødekomme dit ønske. Sættet har modtaget tusindvis af brugeranmeldelser på Amazon.co.uk og får her karakteren 4,3. Et flot gennemsnit med så mange tilbagemeldinger.
Flere kommentarer går på, at sættet føles godt og kompakt – trods prisen. Sættet er dog meget ”basic”, og det er således allerbedst egnet til dig, der søger et pedicuresæt uden en række avancerede funktioner.
Om Beurer MP 41 Manicure & Pedicure Set
Sættet består af 7 forskellige dele – de 6 af delene er belagt med safir, der er yderst hårdført. Trods den attraktive pris kan du både file dine tånegle samt fjerne død hud og løsne indgroede negle. Du får således mange af de samme funktioner som med de dyrere sæt, men dog med en lavere rotation.
Beurer MP 41 har to hastigheder på henholdsvis 3800 og 4600 og mangler derfor en smule kraft i forhold til de dyrere modeller på markedet. Enkeltdelene holder dog stadig en god kvalitet, ligesom sættet føles robust.
Sættet er med ledning og har desuden et integreret lys, så du bedre kan se, hvor du er nået til i processen. Det er særligt praktisk, hvis du er nybegynder på området. Beurer MP 41 er den type sæt, der både kan anvendes af nybegyndere og øvede brugere. Søger du et mere professionelt topniveau, kan du dog med fordel vælge at opgradere til et sæt med mere power.
Fordele:
- Prisvenligt sæt med god kvalitet på de enkelte dele
- Robust konstruktion
- Praktisk taske medfølger
Specifikationer:
- Fungerer til manicure og pedicure
- Med ledning
- 7 forskellige dele til bl.a. at file, polere og fjerne død hud
- 2 hastighedsindstillinger på 3800 og 4600 o/m
Ulemper:
- Kort ledning
- Ikke så kraftfuldt
Beurer MP 100 Manicure/Pedicure Station – pedicure maskine i høj kvalitet
Bedste premium pedicure sæt
Vores bedste bud på en premiummodel er Beurer MP 100 Manicure/Pedicure Station, som hjælper dig med at opnå den samme finish som i de lokale skønhedsklinikker. Sættet indeholder 10 forskellige dele, herunder safirkegler, filtkegler, slibeenhed, safirdiske, fræseenheder samt engangsslibepapir, der både kan anvendes til tør hud og negle. Du får derfor en god allround-løsning fra den tyske producent, der har specialiseret sig i produkter inden for sundhed og velvære.
Pedicuresættet fra Beurer har klaret sig flot flere steder, bl.a. hos forbrugerne på Amazon.co.uk, hvor karakteren ligger på 4,3/5. Samtidig har tyske Testberichte.de samlet testresultater for MP 100 Manicure/Pedicure Station, der bl.a. afslører, at produktet har modtaget en anbefaling fra Plus X Award – den internationale pris tildeles bl.a. de bedste teknologiske produkter på dagens marked.
Om Beurer MP 100 Manicure/Pedicure Statio
Beurer MP 100 Manicure/Pedicure Station har flere forskellige hastighedsindstillinger, og intervallet spænder mellem 5000 til 20.000 omdrejninger i minuttet. Det er meget simpelt at indstille hastigheden trinløst. Pedicuresættet fungerer med ledning.
Eftersom Beurer MP 100 Manicure/Pedicure Station ligger i det, vi bedst kan klassificere som premiumsegmentet, er det også lidt dyrere end andre lignende modeller. Du får dog et professionelt sæt, der også sagtens kan benyttes til kunstige negle. Du får alt i alt et meget komplet sæt uden de helt store skønhedsfejl. Foruden prisen er det blevet bemærket, at de forskellige dele kan blive en smule varme under brug.
Fordele:
- Højt omdrejningstal – giver gode resultater
- Trinløs justering af hastigheden
- Sikkerhedslås
Specifikationer:
- Fungerer til manicure og pedicure
- Med ledning
- 10 forskellige dele med bl.a. fræseenheder og engangsslibepapir
- Flere hastighedsindstillinger
- Beskyttelsescover mod neglestøv medfølger
Ulemper:
- Høj pris
- Kan blive en smule varm under brug
Pedicuresæt – giv dine fødder lidt ekstra kærlighed
Størstedelen af året pakker du givetvis dine fødder ind i varme uldsokker – eller diverse former for sportssokker, når du f.eks. giver den gas i fitnesscentret. Det betyder også, at dine fødderne halter lidt efter på ”kærlighedsfronten”, når det er tid til at finde sandalerne frem fra gemmerne.
Tør hud og flossede neglebånd gør ingen sandaler ære – men heldigvis er det aldrig for sent at give fødderne lidt ekstra pleje, så de kommer til at løbe med al opmærksomheden – vel at mærke på den gode måde. Vælger du at investere i et pedicuresæt, kan du komme et langt stykke ad vejen. Mange af sættene kan endda også bruges til hænderne.
Hvis du er interesseret i at tage din fodpleje til det næste niveau, kan du også overveje at lære mere om manicure sæt. Manicure sæt er det samme koncept, men til hænderne, og indeholder værktøjer som neglefil, neglebåndsklipper og neglelak. Ved at have både et pedicure og manicure sæt, kan du være sikker på at have alle de værktøjer, du behøver for at holde dine negle og fødder sunde og smukke.
En vigtig del af pedicure er at vedligeholde dine negle. Neglelakfjerner er et produkt, der bruges til at fjerne gammel neglelak, så du kan lægge en ny farve på dine negle. Hvis du ønsker at holde fødderne og neglene sunde og rene, er det en god idé at læse mere om fordelene ved neglelakfjerner og at have det i dit pedicuresæt.
Skønhedsklinik versus hjemmebehandling
Pedicure går på en skønhedsbehandling af fødderne – pendanten er manicure. Du har naturligvis mulighed for at kontakte en skønhedsklinik, hvis fødderne trænger til en kærlig pleje. Det er imidlertid også en dyr løsning, og alternativet kan derfor være at købe et samlet pedicuresæt til hjemmebrug, så du selv kan klare behandlingen. Det er naturligvis lidt forskelligt, hvad de forskellige sæt indeholder, men ofte finder du ting som diverse neglefile og poleringsenheder samt mindre redskaber som negleklippere og neglebåndsskubbere. Når du skal i gang med en pedicure derhjemme, er det også en god idé at have adgang til et fodbad, badesvampe og vigtigst af alt – neglelakker i fantastiske farver samt lækre cremer.
Er dine fødder hårdt angrebet af hård hud, ligtorne, flossede neglebånd eller andet, kan det altid være en god idé at lade skønhedsklinikken tage de første indledende behandlinger, hvorefter du gradvist selv kan overtage behandlingen, når fødderne er blevet pænere.
Sådan plejer du dine fødder
Der er mange gode bud på, hvordan du plejer dine fødder bedst muligt – men alt begynder med et godt og lækkert fodbad à ca. 15 minutters varighed. Sørg for at bruge fodsalt samt svamp/pimpsten/børste, så du kan eksfoliere fødderne for den døde hud. Husk, at det hele skal foregå med blide bevægelser – det må ikke gøre ondt.
Når du er færdig med fodbadet, kan du gå i gang med selve trimningen af neglene. Skub neglebåndet tilbage, og klip neglene (hellere for lidt end for meget) i en lige linje, så du undgår nedgroede tånegle. Herefter kan du gå i gang med at file eller polere neglene. Når du filer neglene, så bevæg dig fra den ene side ind mod midten – og dernæst fra den anden side og indad.
Når du er færdig, kan du påføre en creme og dernæst en skøn neglelak, der yder dine nyplejede fødder retfærdighed. Et godt tip er at bruge både en basecoat og topcoat, så du beskytter neglene bedst muligt. Du kan også med fordel afslutte med en god negleolie.
Husk at gentage pedicuren med jævne mellemrum, men smør fødderne med en god fodcreme på daglig basis, så de forbliver babybløde. Du ved sikkert allerede, hvad fugt gør for din ansigtshud – og det samme gælder fødderne. Du kan eventuelt kombinere med en fodmaske i ny og næ – det er den perfekte start på en hyggeaften. Tænk også gerne på, at smukke fødder fortjener et par velplejede ben. Her kan du læse mere om de bedste epilatorer samt permanent hårfjerning.
FAQ
Kig gerne efter, hvor mange dele sættet indeholder, og om det eventuelt både fungerer til manicure og pedicure. Vurdér også gerne kvaliteten ud fra, om pedicuresættet har klaret sig godt i eksperttests, og om det f.eks. har flere hastighedsindstillinger.
Det er naturligvis lidt forskelligt, hvad de forskellige sæt indeholder, men ofte finder du dele som diverse neglefile og poleringsenheder samt mindre redskaber som negleklippere og neglebåndsskubbere.
Du skal altid huske at skylle de forskellige dele af med vand, så der ikke ophober sig bakterier.
Beskrivelse af kilder og tests:
Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:
Amazon har i en lang årrække domineret markedet for nethandel og er i dag den største e-handelsplatform på verdensmarkedet. Webdomænet er Amazon.com, men har mange undersider såsom Amazon.com.uk.
Brugeranmeldelser er en god indikator for, hvor godt et produkt klarer sig på markedet. Amazon gør det muligt at vurdere produkter ud fra en 5-trins skala, og de populære varer når gerne op over 4 i gennemsnit. Vi har derfor også bevidst udvalgt pedicuresæt, der alle har en gennemsnitskarakter på 4 og derover.
Du kan læse brugeranmeldelserne for Beurer MP 64 Manicure- & Pedicure Set her
Du kan læse brugeranmeldelserne for Remington REVEAL Manicure & Pedicure Set her
Du kan læse brugeranmeldelserne for Beurer MP 100 Manicure/Pedicure Station her
Du kan læse brugeranmeldelserne for Beurer MP 41 Manicure & Pedicure Set her
Haus.de (eller Das Haus) går efter at præsentere læserne for tips, tricks og trends til boligen. Det tyske website står også bag flere tests og bliver betragtet som en pålidelig kilde.
Haus.de har testet Beurer MP 64 Manicure- & Pedicure Set, og sættet er kåret som redaktionens testvinder. Det er et sæt, der er testet ud fra parametre som brugervenlighed, design og resultater. Sættet vinder særligt på sin store brugervenlighed, den gode kvalitet på sættet samt de gode resultater. Mindre kritikpunkter tæller det manglende småtilbehør såsom negleskubber og negleklipper.
Testen er udført den: 25. marts 2021
Du kan læse testen her
Det danske website henvender sig til familier og trendsættere – omdrejningspunktet er tests af såvel produkter som oplevelser. Testene bliver udført af 50 faste testfamilier.
Testfamilien.dk har anmeldt pedicuresættet Remington REVEAL Manicure & Pedicure Set, og det er bedømt ud fra kriterier som holdbarhed, nytteværdi, pris og kvalitet. Karakterskalaen spænder over 5 trin, der går fra meget god til dårlig. Sættet fra Remington har fået bedømmelsen god i alle kategorier.
Anmeldelsen er udført den: 1. maj 2018
Du kan læse anmeldelsen her
Testberichte.de indsamler testresultater fra hundredvis af tysksprogede medier og sammenstiller dem herefter i en let overskuelig oversigt. Målet er at give læseren mulighed for at danne sig et hurtigt overblik over, hvordan de forskellige produkter har klaret sig i eksperttests.
Testberichte.de har samlet testdata for Beurer MP 100 Manicure/Pedicure Station, der bl.a. tæller en anbefaling fra Plus X Award – en international pris. Bemærk, at det kræver et betalingslogin for at få fuld adgang til testen fra Plus X Award.
Du kan læse testoversigten her
Andre kilder
Matas er en kendt dansk butikskæde, der bl.a. forhandler produkter inden for beautysegmentet. Den blev stiftet tilbage i 1949 af en gruppe materialister, og navnet er en sammenslutning af Materialisternes Aktieselskab. Vi har anvendt Matas’ gennemgang af gode tips til en optimal pedicurebehandling.
Du kan læse artiklen her
Websitet giver gode tips til, hvordan du kan få en bedre søvn, og hvordan du generelt skaber rutiner, der skaber større velvære i hverdagen. Vi har benyttet deres artikel om pedicure, der bl.a. beskriver, hvad du bør have i et pedicuresæt.
Du kan læse artiklen her
Tidligere anmeldte produkter – nu udgået
Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.
Remington REVEAL Manicure & Pedicure Set – godt valg til hjemmebrug
Næste sæt kommer fra et andet kendt brand, Remington, og deres REVEAL Manicure & Pedicure Set kan anvendes både til hænder og fødder. Der medfølger i alt 12 forskellige dele, så du kan opnå en meget komplet behandling i eget hjem. Sættet sigter både mod hård hud, indgroede negle og fortykkede negle. Foruden de forskellige slibe- og fræseenheder får du også glæde af mindre tilbehør såsom en negleklipper, neglebåndsskubber, tåseparator og rengøringsbørste.
Sættet er modtaget relativt positivt af brugerne på Amazon.com, hvor der i gennemsnit er blevet afgivet karakteren 4/5. Remington REVEAL Manicure & Pedicure Set er også blevet testet af det danske website
Testfamilien.dk, som ligeledes kan se flere gode ting ved sættet. Det ligger f.eks. godt i hånden og er derfor nemt at arbejde med. Du får samtidig en god kvalitet til en meget fornuftig pris. Finishen på neglene bliver god, om end Testfamilien.dk bemærker, at sættet har det bedst med naturlige negle – og det lidt sværere med en gelpolish. Et andet mindre kritikpunkt går på, at delene kan blive en smule varme under brug.
Om Remington REVEAL Manicure & Pedicure Set
Remington REVEAL Manicure & Pedicure Set skal tilkobles strøm, og det kan køre ved 2 hastighedsindstillinger. Ekstra plusser tæller en integreret LED-belysning og et skridsikkert håndtag. Det er ting, der hjælper med at gøre det nemmere at kontrollere, hvor du er nået til i behandlingen.
Med tanke på at du får 12 forskellige dele, så er prisen på sættet yderst fair. Det er samtidig værd at bemærke, at det får ganske udmærkede tilbagemeldinger fra både Amazon-brugerne og fra testpanelet hos Testfamilien.dk. Ifølge sidstnævnte kilde bør du dog være OBS på, at sættet fungerer bedst til naturlige negle og hård hud. Det er også et sæt, hvor det ville have været rart med 3 hastighedsindstillinger og ikke kun 2.
Fordele:
- Har et komfortabelt greb
- Integreret lys
- Nemt at skifte de forskellige bits
Specifikationer:
- Fungerer til manicure og pedicure
- Med ledning
- 12 forskellige dele med bl.a. fræseenheder, neglebåndsskubber og negleklipper
- 2 hastighedsindstillinger
- Soft grip
- Rengøringsbørste og opbevaringstaske medfølger
Ulemper:
- Mangler måske en lavere hastighedsindstilling
- Kan larme en smule