fbpx

De irriterende hudorme popper gerne op på de mest uheldige tidspunkter. Du kan især opleve dem i ansigtets T-zone fra panden ned over næse og hage. Måske har du undret dig over, hvad hudorme egentlig er, hvorfor de indimellem dukker op. Hos os får du svaret og viden om, hvordan du både forebygger og fjerner dem.

Hudorme er kort fortalt et udtryk for, at hudens porer er tilstoppede. Det er en overproduktion af talg, der sker naturligt og særligt ved en hormonel ubalance. Talg kan trænge op mod hudoverfladen, hvor den oxiderer og bliver sort. Resultatet bliver de velkendte sorte hudorme eller blackheads. Hudorme kan dog også ses som små hvide hårde knopper kaldet whiteheads.

Hudorme er ikke en konsekvens af dårlig hygiejne, men typisk en intensivering af den naturlige talgproduktion, der foregår på daglig basis. Du kan dog komme hudorme til livs ved at rense huden ekstra grundigt og bruge en hudormefjerner.
Med termen hudormefjerner er der flere forskellige produkter. Der er ansigtsprodukter, der hjælper med at rense huden ned i dybden, og de smarte redskaber, der kan hjælpe med at klemme hudormen ud. Vi har set nærmere på de hudormefjernere, der klarer sig bedst hos forbrugere.

Det skal du overveje, inden du køber en hudormefjerner:

  • Produkttype: Husk, at du både kan få hudormefjerner som ansigtsprodukter og som egentlig værktøj, der hjælper med at klemme hudormen ud. Overvej derfor, om du ønsker det ene eller det andet produkt – eller måske begge dele.
    Nogle hudormefjernere kan efterlade huden en smule irriteret, så har du sensitiv hud, bør du holde øje med det.
  • Design: Nogle hudormefjernere som værktøjet har et multifunktionelt design. Det er eksempelvis med forskellige størrelser løkker eller to ender med forskelligartede funktioner som en kombination af løkker og spyd. Det giver mulighed for at rense huden for både hudorme og andre urenheder.
    Hudormefjernere kan du også få som pincetlignende redskaber som elektriske maskiner. Du bør derfor tjekke de forskellige muligheder.
  • Erfaringer: Det giver god mening at nærstudere den feedback, den enkelte hudormefjerner har modtaget fra forbrugere på platforme som Amazon og lignende. Andres oplevelser og erfaringer kan hjælpe dig med at træffe det rette valg, og vi har samlet 6 gode bud, der blandt andet også er vurderet af forbrugere.

Comforth MicroDerm – multifunktionel hudormefjerner med flere sugehoveder

Redaktionens anbefaling

  • 90 dages 100% tilfredshedsgaranti
  • 1 års kvalitetsgaranti

Hos Kosmetiko.dk giver vi vores anbefaling til maskinen Comforth MicroDerm, der både sliber huden og suger urenheder med sugehoveder. Den virker via diamantslibning, hvor fine krystaller først polerer ansigtshuden, og vakuumsuget bagefter fjerner talg fra hudorme

Det store plus ved Comforth MicroDerm er, at den ikke kun er god til hudorme, men også til at: minimere fine linjer, ar og pigmentpletter, fjerne døde hudceller og diverse andre urenheder. Under behandlingen både booster du blodcirkulationen, kollagendannelsen og den naturlige helingsproces i din hud.
Resultatet bliver en hud med en fantastisk glød. Den effektive rensning sørger for, at porerne minimeres, så huden ser mere ensartet ud.

De 3 medfølgende sugehoveder har hvert deres målområde. Det lille sugehoved er f.eks. særligt velegnet til hudorme.

Fordele

  • Multifunktionel, reducerer også bl.a. fine linjer og alderspletter
  • Fungerer også til mindre ar og døde hudceller
  • Der medfølger flere sugehoveder

Specifikationer:

  • Gør brug af diamantslibning + eksfoliering via vakuum
  • 3 sugehoveder, 4 styrker
  • Anvendes 1-2 gange ugentligt over 6-8 uger

Ulemper:

  • Ikke velegnet til dybe ar, psoriasis, rosacea og grovere form for akne

Tweezerman Hudormefjerner – brugervenlig og bibeholder sin skarphed over tid

Bedst til prisen

Den pincetlignende hudormefjerner fra Tweezerman er udviklet til at prikke hul på sorte hudorme, så de bliver nemmere at klemme ud.

Tweezermans hudormefjerner er en fiks lille sag, og den er et godt valg til prisen. Den er positivt taget imod flere steder af forbrugere, hvor den på Google Shopping modtager 4,3 ud af 5 stjerner og 4,4 stjerner ud af 5 på Influenster.com. MakeupAlley er også en side, hvor forbrugerne kan give deres mening til kende. På siden bliver værktøjet beskrevet som skarpt i lang tid, og det har fået 4,2 stjerner ud af 5.

Hudormefjerneren er et lille handy værktøj med sit non-grip håndtag, der er brugervenligt og let at styre. Den er derfor nem at arbejde med, om du skal ”fange” hudorme på næsen, i panden eller mindre bumser på andre steder af kroppen.
Uanset hvilken type værktøj du benytter til dine hudorme, skal du altid sørge for at rense huden godt inden brug, så porerne åbner sig og bliver nemmere at bearbejde.

Fordele:

  • Brugervenligt design
  • Non-slip grip
  • Bibeholder skarpheden

Specifikationer:

  • Manuel hudormefjerner
  • Med lille krog
  • Velegnet til sorte hudorme og mindre bumser

Ulemper:

  • Kan efterlade huden en smule irriteret, hvis du presser for alt for hårdt

Clinique Self-Heating Blackhead Extractor – skånsom formel til behandling og forebyggelse

Bedste premiumvalg

Clinique Self-Heating Blackhead Extractor er et premium renseprodukt til dig, der hverken har lyst til at prikke hul med manuelle hudormefjernere eller gøre brug af små støvsugende maskiner.

Clinique Self-Heating Blackhead Extractor har opnået gode forbrugeranmeldelser på Google Shopping med 4,2 ud af 5 stjerner. Produktet kan anvendes til alle hudtyper, hvor den har en skånsom formel til selv meget akneramt hud.
Den har også modtaget en god ekspertanmeldelse på websitet The Cut. I anmeldelsen er cremen testet, og resultatet er, at cremen både reducerer og forebygger hudorme og booster hudens tekstur.

Cliniques creme med indhold af salicylsyre og glucosamin kan du smøre på huden. Ved reaktion med vand giver den en varmende effekt, der på skånsom vis løsner op for ophobninger af snavs i porerne og reducerer de sorte hudorme. Formlen har også en eksfolierende virkning; huden skal du behandle med applikatoren i 15-30 sekunder, efter der er tilført vand.

Fordele:

  • Velegnet til tør samt en akneramt hud
  • Irriterer ikke huden – meget skånsom formel
  • Booster hudens tekstur

Specifikationer:

  • Creme – fungerer som en maske
  • Både god til behandling og forebyggelse af hudorme
  • Skal blandes op med vand

Ulemper:

  • Kan have en lidt stærk duft
  • Du skal være konsekvent i brugen for at få de bedste resultater

Australian Bodycare Blackhead Remover – manuel hudormefjerner i rustfrit stål

Bedste værktøj til at fjerne hudorme

Ønsker du et simpelt lille manuelt redskab til at fjerne dine hudorme? Så vil vi anbefale hudorme-extractoren fra det meget anerkendte brand Australian Bodycare.

En af forbrugerkommentarerne på Google Shopping lyder: ”Kan klart anbefale at købe denne. Nem at bruge, og den mindsker risikoen for irritation, når man ikke skal bruge sine fingre”. Gennemsnitskarakteren fra forbrugerne på siden ligger på 3,9 ud af 5 stjerner.

Værktøjet kan tage kampen op mod både de sorte og hvide hudorme takket være to størrelser på de integrerede løkker. Det er fremstillet af rustfrit stål og er ekstra robust. Samtidig sørger den for ikke at give irritation efter brug.
Det er ret ligetil at anvende hudormefjerneren i hverdagen. Løkken skal du blidt placere rundt om hudormen eller bumsen. Du presser blidt, indtil hudormen eller bumsen selv slipper.

Ønsker du at supplere med ekstra renseprodukter, har Australian Bodycare udviklet en komplet rense-serie. Den er særligt velegnet til hudorme og forebyggelse af urenheder i huden.

Fordele:

  • Fremstillet af rustfrit stål
  • Fungerer både til sorte/hvide hudorme og bumser
  • To størrelser på løkkerne

Specifikationer: 

  • Manuel hudormefjerner
  • Lille løkke til sorte hudorme, stor løkke til hvide hudorme
  • Kan med fordel kombinere med Australian Bodycares renseprodukter

Ulemper: 

  • Det kan kræve lidt tid at få styr på teknikken

Dermalogic Blackhead Clearing Fizz Mask – glutenfri og vegansk ansigtsmaske til daglig brug

Prisvenlig og effektiv maske

Dermalogic Blackhead Clearing Fizz Mask er en både prisvenlig og effektiv ansigtsmaske. Du kan bruge den på daglig basis, hvis du ofte døjer med hudorme som eksempelvis i teenageårene eller senere i livet.

Dermalogic Blackhead Clearing Fizz Mask har scoret flotte anmeldelser hos flere forbrugere som på Amazon, hvor den får 4,3 ud af 5 stjerner. På Google Shopping og Influenster.com giver forbrugerne også masken 4,3 ud af 5 stjerner.
Bloggen The Coveted Lifestyle bakker op med en personlig redegørelse for produktets gode virkning.

Cremen skal kun på i et tyndt lagt på huden, og den skal have lov til at sidde i 3-5 minutter. I den periode bobler masken op og renser huden i dybden ved hjælp af glutenfri og veganske ingredienser som æbleekstrakt og svovl.
Rensningen er med til at eliminere eksisterende hudorme, men virker også forebyggende. For at få det bedste resultat skal du gerne bruge en supplerende ansigtscreme efter brug af masken.

Fordele:

  • Kan anvendes på daglig basis
  • Renser porerne – ekstra god til meget tilstoppede porer
  • Glutenfrit og veganvenligt produkt

Specifikationer: 

  • 50 ml
  • Creme – fungerer som en maske
  • Både god til behandling og forebyggelse af hudorme
  • Med æbleekstrakt og svovl

Ulemper: 

  • Kan have en lidt stærk duft grundet svovl

Danish Skin Care Samlet Sæt – smart kit til behandling, pleje og beskyttelse af huden

Bedste samlede sæt

Hudplejesættet fra Danish Skin Care fortjener en plads i oversigten, da du som forbruger får et samlet sæt til behandling, pleje og beskyttelse af huden. Du kan bruge sættet til en række af hudproblemer blandt andet de genstridige hudorme.

Sættet har fået en god anmeldelse i blogs som In the Blondie’s World, der bl.a. hæfter sig ved, at sættet hverken indeholder parfume eller farvestoffer. Det bliver også rost for, at det ikke er testet på dyr, og at det er godt valg til selv den mere sensitive hud.

Det er ikke decideret udviklet til hudorme, men giver dig en komplet serie hudplejeprodukter bestående af ansigtsvask, en dybderensende creme, dagcreme med solbeskyttelse, natcreme og læbepleje.
Ansigtsvasken og den dybderensende creme er et godt hudplejetrin til at eliminere hudorme. Du får fjernet de ophobninger, der resulterer i forekomsten af hudorme.

Fordele:

  • God til en række hudplejeproblemer
  • Velegnet til en sensitiv hud
  • Uden parfume og farvestoffer

Specifikationer: 

  • Sæt med 5 forskellige produkter
  • Virker bl.a. mod bumser, talgknopper, hudorme og rødme
  • Nok til ca. 3 måneders brug ved daglig anvendelse

Ulemper: 

  • Kan vare lidt, inden du ser resultatet

Bliv klogere på hudorme – hvad er en hudormefjerner?

Du har sikkert i ny og næ spottet et par mindre sorte prikker på næsen og tænkt: Hvad i alverden er dét? Det enkle svar er: hudorme. Den gode nyhed er, at det ikke er spor farligt. Det er som regel blot et udtryk for, at der har været en overproduktion af talg.

Talg er hudens naturlige fedtstof, der virker som et beskyttende lag mod bakterier. Den kan derfor få huden til at virke både tør eller fedtet alt efter hvor meget talg, din hud producerer.

En overproduktion kan forårsage, at hudens porer bliver tilstoppede, og at der derfor opstår små propper i huden. Ved sorte hudorme – også kendt som de åbne hudorme – kan noget talg trænge op mod hudoverfladen og oxidere. Det giver de små sorte prikker i huden. De er ofte i ansigtets T-zone, men kan dog også opstå andre steder på kroppen.

Der er også hvide hudorme, der også bliver kaldt lukkede hudorme. De er lidt anderledes i strukturen, da de er små, hvide og hårde knopper. De lukkede hudorme er også ophobet talg, som dog ligger indkapslet under huden modsat de sorte hudorme.

Hudormefjerner er et begreb, der dækker de produkter, der bliver benyttet til at eliminere hudorme. Det kan være alt fra specialudviklede masker og ansigtscremer til forskellige værktøjer. Et populært værktøj er hudormefjernere med små løkker, der kan klemme hudormene ud, og hudormemaskiner. Flere af maskinerne er kendt som små støvsugere, der kan suge talgen ud.

Hvordan fjerner jeg hudorme?

Hudorme er ikke noget farligt i sig selv, men kan resultere i kosmetiske gener. Du kan vente på, at de går væk af sig selv. Dog kan hudorme blive betændte og udvikle sig til bumser, så det giver god mening at tage hånd om problemet. Det gælder både forebyggelse og behandling.

Hudorme kan opstå som følge af en hormonel ubalance i pubertet, under graviditet, grundet stress osv. Nogle individer har også blot større anlæg for at danne hudorme end andre.

Du kan bekæmpe hudorme på flere forskellige fronter. Du kan eksempelvis benytte hudormefjernere i form af værktøjer til at prikke og klemme hudormene ud.

Med forebyggelse og behandling kan du også gøre brug af ansigtsrens med ingredienser som salicylsyre, der renser og eksfolierer huden i dybden og dermed fjerner de ophobninger, der forårsager hudormene. Kollagenpulver er også et middel, der kan hjælpe med at reducere porer og dermed forebygge, at der kommer hudorme på sigt.

Hvordan anvender jeg en hudormefjerner?

Måske foretrækker du at klemme hudormene ud med fingrene. Det kan også godt lade sig gøre, men fordelen ved en hudormefjerner er, at du undgår at inficere området med bakterier. Du skal naturligvis sørge for at desinficere værktøjet efter brug, så du ikke overfører bakterier fra gang til gang.

Hvis du planlægger at benytte værktøjer til at fjerne dine hudorme, skal du altid huske at rense ansigtet forinden. Du skal gerne dampe huden, så porerne åbner sig, og det bliver nemmere at fjerne den enkelte hudorm.

Der er efterhånden mange forskelligartede hudormefjernere i form af pincetlignende værktøjer også kendt som extractors. De fleste modeller består dog af en kombination af spyd og løkke. Du prikker hul med spyddet, og med med løkken kan du trække hudormen ud.

Vælger du at gøre brug af en maskine, skal du også huske at rense huden, inden du fører den hen over huden. Det sikrer, den suger urenheder ud på skånsom vis.

FAQ

Hos Kosmetiko.dk har vi valgt at anbefale hudormefjerneren Comforth MicroDerm. Det er en maskine, der både sliber og suger. Den er god til en række hudproblemer, men alle produkterne i oversigten kan du anvende mod hudorme.

Tænk over, hvordan du ønsker at fjerne dine hudorme. Vil du gøre det manuelt eller med maskine? Eller går du primært efter cremer eller masker? De manuelle består typisk af en kombination med spyd og løkke, mens maskinerne gerne fungerer som mini-støvsugere, der opsuger den overskydende talg fra hudormene.

Der er efterhånden mange forskelligartede hudormefjernere. Størstedelen af de manuelle består dog af en kombination af spyd og løkke. Når du har benyttet spyddet til at prikke hul, kan du bruge løkken til at trække hudormen ud af huden.

Beskrivelse af kilder og tests:

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.

I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

Amazon er en e-handelsplatform, der siden 1990’erne har oplevet en enorm vækst og i dag er en af verdens største inden for sit område. Hovedsiden Amazon.com er benyttet som kilde for forbrugernes feedback af de pågældende produkter.
Du kan se anmeldelserne af Dermalogica Blackhead Clearing Fizz Mask her

Google Shopping er et meget populært annonceværktøj for webannoncører på Google. Det giver bl.a. adgang til et stort antal forbrugeranmeldelser uploadet af kunderne inden for en række produktkategorier.
Du kan se anmeldelserne af Australian Bodycare Blackhead Remover her
Du kan se anmeldelserne af Tweezerman Hudormefjerner her
Du kan se anmeldelserne af Clinique Self-Heating Blackhead Extractor her
Du kan se anmeldelserne af Dermalogic Blackhead Clearing Fizz Mask her

Influenster.com er et internetforum, hvor medlemmerne både kan lade sig inspirere og inspirere andre med bl.a. produktanmeldelser. Forummet har pt. omkring 6,5 mio. brugere.
Du kan se anmeldelserne af Tweezerman Hudormefjerner her
Du kan se anmeldelserne af Clinique Self-Heating Blackhead Extractor her

MakeupAlley bliver betegnet som et beauty social network, og det er stiftet tilbage i 1999. Sitet giver bl.a. adgang til en lang række forbrugeranmeldelser inden for kategorier som skønhedspleje og livsstil. MakeupAlley har i test-oversigten fungeret som en kilde til forbrugeranmeldelser.
Du kan se anmeldelserne af Tweezerman Hudormefjerner her

The Cut er et amerikansk medie, der primært sigter mod de kvindelige læsere. Du kan læse om livsstil, mode og kultur, og deres udfører også anmeldelser med ekspertpaneler.

Hudormefjerneren Clinique Self-Heating Blackhead Extractor er blevet anmeldt af The Cut. De har testet produktet på parametre som: design, funktioner og endelig effekt, hvor den har fået en samlet vurdering.

Anmeldelsen er udført den: 19. oktober 2018
Du kan se anmeldelsen her

In The Blondie’s World er en blog, hvor du kan dykke ned i anmeldelser af diverse beautyprodukter.

Det gælder bl.a. hudplejesættet fra Danish Skin Care. Anmeldelsen gennemgår de enkelte produkter og deres effekt, hvor det er testet i virkeligheden.

Anmeldelsen er udført den: 12. oktober 2017
Du kan se anmeldelsen her

The Coveted Lifestyle er en irsk blog, stiftet på et privat initiativ tilbage i 2017. Målet er et beautyunivers med tips og anmeldelser af diverse makeupprodukter.

Anmeldelsen er udført af bloggeren, hvor den er testet i praksis. Anmeldelsen følges op med flere billeder, så brugerne kan sammenligne før og efter billeder.

Anmeldelsen er udført den: 28. august 2018
Du kan se anmeldelsen her

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Redaktionen

Skriv en kommentar